Gå til hovedindhold

Grøn Fremtid - Unge i Aktion

Er du ung og brænder for at gøre en forskel for klimaet?

Har du en idé, der kan hjælpe med at reducere vores CO2-udledning, fremme bæredygtighed eller på en anden måde bidrage til en grønnere fremtid? Så har du nu muligheden for at søge støtte fra puljen Grøn Fremtid – Unge i Aktion!

Grøn Fremtid - Unge i aktion er en ny mulighed for unge mellem 15 og 30 år, som har en vision om at forbedre vores miljø og bekæmpe klimaforandringerne. Puljen er designet til at støtte innovative projekter og initiativer, der kan gøre en reel forskel i kampen mod klimaforandringer.

Fokus er på initiativer, der både fremmer miljømæssig bæredygtighed og skaber et stærkt og engageret lokalsamfund. Tænk altså i en kulturel og fællesskabsorienteret sammenhæng. 

 

Hvordan søger du?

Puljen åbner for ansøgninger d. 6. september 2025 ved en workshop på Domen med teamet 'Cirkulær Økonomi'. Idéer eller projekter der opstår her, kan bruges som udgangspunkt for en ansøgning til puljen, eller som indhold til ‘Den Nye By’.

I dagene d. 24. til 26. september 2025 afholder FLUKHX Den Nye By i Sydhavnen; Den Nye By er en festival for fremtidens by der vil forvandle vores måde at skabe, tænke, og være med hinanden.

Ansøgningsfrist til puljen er d. 22. oktober 2025 kl. 23.59. 

Bevillingsudvalget mødes d. 3. november 2025 og der er svar til projekterne kort tid herefter.

Processen afsluttes med et klimamøde d. 11. november for de projekter, der har fået støtte. 

Vær med og gør en forskel!

Har du en idé, der kan gøre en forskel for klimaet? Tøv ikke med at søge støtte fra Grøn Fremtid – Unge i Aktion. Dette er din chance for at få din stemme hørt og bidrage til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi skabe forandring – én idé ad gangen. 

 

Fakta:

  • Puljen er målrettet mindre frivilligt drevne projekter og idéer, som skabes af unge i Aarhus Kommune. 
  • Puljen er målrettet unge i alderen 15-30 år

Puljen støtter ikke:

  • Projekter der allerede er afholdt
  • Udlandsrejser og projekter, der foregår udenfor Aarhus Kommune
  • Driftsudgifter; dvs. udgifter til lønninger, husleje, vedligeholdelse og andre administrative opgaver. Du kan godt søge til honorarer og tariffer, men husk at puljen prioriterer frivillighed i afvikling såvel som organisation
  • Støttearrangementer, hvor overskuddet fra salg og entré går til et velgørende formål eller til driften i en organisation
  • Kommercielle arrangementer.  

Forbud mod salg af tobak- og nikotinprodukter

  • Byrådet har besluttet at der ikke må sælges tobak- og nikotinprodukter til kommunalt støttede arrangementer (Aarhus Byråd 20. marts 2024). Du kan læse om beslutningen her

Bevillinger fra puljen må ikke benyttes til at indkøbe alkohol til arrangementer og lign. Indkøb af alkohol skal derfor finansieres på anden vis (sponsorer, egenfinansiering etc.).