Gå til hovedindhold

Om Sødalskolens tunnelbelysning

Læs mere om tunnelbelysningen ved Sødalsskolen i Brabrand her.

Indhold

    I efteråret 2019 blev vi ringet op af Lea, Ester, Shirin, Sarah og Filuka fra 5. og 4. klasse på Sødalskolen.

    De havde flere ideer til, hvordan de kunne forvandle den tunnelen der går under Silkeborgvej og ned til skolen, til en tryg, smuk og sikker skolevej.

    Deres ideer til lyssætningen er blevet realiseret i samarbejde med Moto Muto ApS, hvor et centralt element i anlægget er tegninger, som børnene har lavet i samarbejde med street artist Mikkel T. Jessen.

    Tegningerne er monteret i tunnelen, i lyskasser, som også indeholder bevægelsessensorer og en central styringsenhed. Til styringen, har de unge aspirerende designere udviklet udgangspunktet til en programmering, som reagerer på forbipasserende. De har også valgt at anlægget skal tænde op i ekstra styrke, hvis der detekteres højt lydtryk i tunnelen, som eksempelvis en person der råber.

    Dette ekstra lyselement fungerer i tandem med tunnelens øvrige vejbelysningselementer og giver en ekstraordinært lys og tryghedsskabende tunnel.

    Indvielse og planlagt levetid

    Anlægget har en levetid på mindst 10 - 15 år.

    Samarbejdspartnere

    Team for Medborgerskab Aarhus Kommune, Moto Muto ApS og street artist Mikkel T. Jessen. 

    Sidst opdateret: 24. oktober 2023