En by i udvikling
I Spørring arbejdes der for at sikre sammenhæng mellem de gamle og nye dele af Spørring og sikre bedre muligheder for indkøb.
Østjylland vækster. De mange mindre bysamfund og lokalområder uden for Aarhus oplever i disse år en stigende vækst af tilflyttere – i særlig grad børnefamilier, der skifter lejligheden ud med et hus.
Aarhus Kommune arbejder for at styrke oplandsbyerne med ’15-minutters byen’ som princip. Her er fokus på at forkorte afstanden for den enkelte til blandt andet arbejde, indkøb, grønne områder, uddannelse og sports- og fritidsaktiviteter.
Der arbejdes på flere boligformer, bedre offentlige transportløsninger, sammenhængende stiforbindelser på tværs af boligområder og bydele og etablering af nye mødesteder.
Byudviklingsprojekter i Spørring
Planområdet ligger i den nordlige del af Spørring i forlængelse af Gammel Landevej/Doktorbakken. Den kommunale bygherre ønsker at planlægge for en dagligvarebutik og ønsker dermed at rive den eksisterende gård ned. Dagligvarebutikken får efter planen ind- og udkørsel til Randersvej og Doktorbakken.
Arbejdet med et lokalplanforslag er i gang.
En privat udvikler har søgt om at etablere boliger i form af tæt-lav, dobbelthuse og parcelhuse samt udlægge areal til en kommunal institution. Sagen er på et meget tidligt stadie, og der er endnu ikke igangsat indledende dialog med bygherre og lokalområdet.
Planområdet ligger nord for Spørring. Den kommunale bygherre ønsker at lokalplanlægge for lav boligbebyggelse med henblik på salg af byggegrunde. Desuden skal der i planområdet også være plads til en daginstitution.
Teknik og Miljø afventer godkendelse til at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplansforslag.
Kristoffer Mølstrøm
Medborgerskab
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon:
29668720
E-mail: krimoe@aarhus.dk