Ombygning af Vestergade og Graven
Fra januar til juni 2025 arbejder vi i Vestergade og Graven.

Vi bygger Vestergade og Graven om, så der bliver plads til mere liv og ophold i gaderne. Det betyder, at vi roder en del i gaderne, vi fylder med maskiner, og vi larmer til tider også. Til sommer kan vi åbne de to gader igen, så der er plads til udeservering året rundt, grønt og bedre tilgængelighed.
Er du beboer eller erhvervsdrivende i gaden?
Hvis du er beboer eller erhvervsdrivende i enten Vestergade eller Graven, vil du i perioder opleve, at vi larmer og fylder meget i gaderne. Det ændrer sig fra dag til dag, hvor i gaderne vi arbejder, så hvis du oplever problemer med varelevering, adgang med biler eller har du brug for at vide, hvordan vi arbejder den pågældende dag, er du velkommen til at tage fat i entreprenøren i gaden.
Vi arbejder for, at anlægsfasen bliver så hurtig og ubesværet som muligt, men vi kan ikke garantere, at det ikke bliver lidt bøvlet. Vi håber på jeres forståelse.
Se, hvilken belægning der kommer i gaderne på billederne herunder



Graven og Vestergade har i flere år fungeret som gågader med kørsel tilladt i sommerhalvåret, og både de erhvervsdrivende og aarhusianerne har været glade for de midlertidige gågader. Desværre har det ikke været muligt at fortsætte med sommergågaderne, da politiet vurderer, at der på grund af indretningen bliver skabt for mange utrygge trafiksituationer. Men der har stadig været et ønske om mere liv, grønt og plads til udeservering året rundt, og det er dét, vi gør plads til nu.
Vi lægger brosten i gaderne, fordi det giver et sammenhængende byrum og kan bidrage til den stemning, vi ønsker. Samtidig kan brostenene også få cyklisterne til at sænke farten en smule, så det bliver mere trygt og rarere at opholde sig i gaden. Brosten findes i mange forskellige udformninger, men vi har helt valgt en brosten, som er plan og skridsikker, så den ikke bliver så glat i regnvejr.
Herunder kan du se en video med Martin fra Dan Jord, der fortæller om brosten i Vestergade
Ja, det har vi. Vi laver en indretning i gaderne, der er nem at aflæse. Det bliver nemmere som trafikant at se, hvor man skal placere sig. Vi laver niveaufri overgange, hvor det er muligt.
Vestergade og Graven er nogle af Aarhus' ældste gader, og der er ikke meget plads at gøre med, når vi bygger dem om. Butikkerne, caféer og restauranter har åbent under anlægsarbejdet, så du kan sagtens besøge gaderne. Du kan trække din cykel, og er du i bil, må du finde en anden vej. Beboerkørsel er tilladt.
Vi forventer at være færdige med omdannelsen af gaderne i juni 2025.
Hvad sker der i gaderne lige nu?
Vestergade
I uge 12 og 13 laves der ledningsarbejde for Konstant på nordsiden. Derudover laves der kantsten på sydsiden fra Møllegade til Grønnegade, og fortov på sydsiden fra Møllegade til Grønnegade.
Vi graver de sidste brosten op, og vi opbygger ny vejbund fra Møllegade til Grønnegade.
Vi laver overkørsel til Møllegade, og lægger brosten i beton.
Skraldeøen reetableres.
Graven
I uge 12 og 13 laver vi plantehuller. Vi sætter kantsten og laver fortov i nordsiden fra Rosenpassagen til Studsgade.
Vi laver vejbrønde fra Rosenpassagen til Volden. I uge 13 laver vi ledningsarbejde for Konstant fra Studsgade til Badstuegade.