Boligområde i Astrup syd for Solbjerg
Aarhus Kommune har modtaget en ansøgning fra en privat projektudvikler og undersøger lige nu, om der kan udarbejdes en lokalplan for et nyt boligområde i Astrup syd for Solbjerg.

Aarhus Byråd har vedtaget et tillæg til kommuneplanen, som bringer flere arealer i de fritliggende bysamfund i spil til boliger og boligtilvækst af forskellige boligtyper – herunder arealer i Astrup syd for Solbjerg. I den forbindelse har Aarhus Kommune modtaget en ansøgning fra en privat projektudvikler og undersøger derfor lige nu, om der kan udarbejdes en lokalplan for et nyt boligområde i Astrup langs Østergårdsvej og Drammelstrupvej.
Klik her for at læse temaplanen om arealer til alle boligtyper.
Status: Hvad er næste skridt?
Som en del af den indledende afklaring, har Teknik og Miljø været i dialog med Solbjerg Fællesråd og menighedsrådet for Astrup kirke samt afholdt et åbent hus-arrangement med fokus på dialog og status på det, vi ved om projektet lige nu. Som næste skridt i processen, skal rådmanden beslutte, om der skal sættes gang i udarbejdelse af et lokalplansforslag. Følg med her på siden, som opdateres løbende.
Du kan lufte input, bekymringer og opmærksomhedspunkter på vores digitale platform EngageXact eller kontakte Kathrine Bording fra Medborgerskab på telefon eller mail.
Klik her for at lufte input, bekymringer og opmærksomhedspunkter
Spørgsmål og svar
Aarhus Byråd vedtog i 2022 temaplanen ”Arealer til alle boligtyper”, som bringer flere arealer i de fritliggende bysamfund i spil til boliger og boligtilvækst af forskellige boligtyper – herunder arealerne i Astrup syd for Solbjerg. I den forbindelse har Aarhus Kommune modtaget en ansøgning fra en privat projektudvikler og undersøger derfor lige nu, om der kan udarbejdes en lokalplan for et nyt boligområde i Astrup langs Østergårdsvej og Drammelstrupvej. Markeringen på kortet viser den mulige lokalplanafgrænsningen.
Klik her for at læse temaplanen om arealer til alle boligtyper

Vi er stadig i afklaringsfasen og undersøger lige nu, om der er grundlag for et lokalplansforslag. Som en del af denne indledende afklaring, har vi været i dialog med Solbjerg Fællesråd og menighedsrådet for Astrup kirke, som kom med følgende input, bekymringer og opmærksomhedspunkter:
- Trafikbelastning, tung trafik og trafiksikkerhed på Østergårdsvej, der også er skolevej – input til/ønske om tunnel
- Udfordringer ved nye mulige adgangsveje ved Østergårdsvej og Drammelstrupvej i tilfælde af et nyt boligområde
- Trafikprop ved Solbjerg Skole og biler i de omkringliggende indkørsler
- Udfordringer med kapacitet på Solbjerg Skole og Astrup Kirke
- Få/begrænsede busforbindelser
- Behov for helhedsorienteret og langsigtet perspektiv i tilfælde af nyt boligområde.
Tidligere aktiviteter

Kathrine Lindegård Bording
Medborgerskab