Klimahandleplan 2026-2030
I Børn og Unge har vi et særligt ansvar.
De valg, vi træffer i dag, former ikke blot vores egen organisation, men også en stor del af den hverdag, børnene og de unge vokser op i – og den fremtid, de er med til at skabe.
Klimaforandringerne stiller store krav til os alle, og som kommunens største forvaltning er vi forpligtet til at være blandt dem, der går forrest.
Med Børn og Unges Klimahandleplan sætter vi en klar retning for, hvordan bæredygtige valg skal være en naturlig del af hverdagen. Vi vil skabe rammer, hvor voksne er tydelige rollemodeller, og hvor det at træffe ansvarlige, bæredygtige valg er en naturlig del af arbejdet i Børn og Unge.
Samtidig vil vi styrke børn og unges viden, motivation og handlekompetence, så de får nemmere ved at tage ansvar for klima og ressourcer - i dag og i fremtiden.
Bæredygtig udvikling handler ikke kun om at reducere vores klimaaftryk. Det handler også om kvalitet, trivsel og om at skabe robuste og ansvarlige løsninger i vores daglige drift. Når vi tænker bæredygtigt i forbindelse med indkøb, transport, fødevarer og pædagogisk praksis, bidrager vi til en mere ansvarlig anvendelse af vores fælles ressourcer og til en hverdag, hvor bæredygtighed giver mening for alle.
Børn og Unges Klimahandleplan er et fælles udgangspunkt. Omstillingen lykkes kun, hvis vi løfter opgaven sammen – på tværs af fagligheder, institutioner og ledelsesniveauer. Med konkrete indsatser og et fælles ansvar vil vi tage skridt mod en organisation, hvor bæredygtighed ikke er et særskilt projekt, men en integreret del af vores måde at tænke og handle på i hverdagen.
Vi skal handle i dag, fordi børnene og de unge fortjener en fremtid, hvor der tages ansvar – for klimaet, for fællesskabet og for de kommende generationer.
Hent Børn og Unges Klimahandleplan som pdf til print
Baggrund
Aarhus Kommune går forrest i arbejdet med at reducere det forbrugsbaserede klimaaftryk. Byrådet har sat et ambitiøst mål om at reducere de forbrugsbaserede udledninger i kommunen som virksomhed med 50% inden 2035.
Børn og Unge spiller en central rolle i indsatsen. Som en stor driftsorganisation har vi et betydeligt forbrug og dermed et væsentligt klimaaftryk. Området danner samtidig rammen for børnenes og de unges hverdag, læring og dannelse. Det betyder, at de valg og handlinger, Børn og Unge træffer i dag, både har direkte betydning for kommunens udledninger og for den måde, børn og unge udvikler viden om, forståelse for og handlekompetencer i forhold til et bæredygtigt og ansvarligt forbrug i fremtiden.
Vi har i Børn og Unges et mål om, at vi sammen skal bidrage til kommunens reduktionsmål gennem et mere cirkulært og ansvarligt forbrug samt en styrket grøn dannelsesindsats. Børn og Unges Klimahandleplan 2026–2030 beskriver, hvordan vi når målet.
Planen har tre fokusområder:
- den identificerer de indsatsområder, der har størst reduktionspotentiale
- den fastsætter reduktionsmål for hvert indsatsområde
- den viser, hvordan konkrete indsatser vil bidrage til at realisere målet
Vores tilgang til grøn omstilling
Børn og Unge vil være en organisation, hvor bæredygtige valg er en naturlig del af hverdagen.
Vi vil skabe rammer, hvor voksne er tydelige rollemodeller og træffer ansvarlige, bæredygtige valg, og hvor børn og unge gennem læring og dannelse udvikler viden, motivation og handlekompetence til at tage ansvar for klima og ressourcer – i dag og i fremtiden.
Klimaindsatsen i Børn og Unge sker i tæt samarbejde på tværs af fagligheder, lokale afdelinger og magistratsafdelinger. Vi lykkes, når vi handler i fællesskab og udvikler løsninger, der giver mening lokalt. Dialog, inddragelse og nysgerrighed er drivkræfterne i en bæredygtig kultur.
Klimaindsatsen i Børn og Unges står på to ben. Det ene handler om at reducere vores udledninger og forbrug. Det andet handler om at skabe en kultur, hvor bæredygtigt forbrug tænkes ind i beslutninger, prioriteringer og pædagogiske praksisser. En varig grøn omstilling kræver både handling og holdning.
Målene nås kun, hvis indsatser og redskaber ledsages af fælles kultur og mindset. Ansvarligt forbrug skal være en integreret del af vores daglige valg og prioriteringer.
Fælles mindset for ansvarligt forbrug
Brug mindre
Stil spørgsmål til behov, undgå unødvendige indkøb og overvej deling eller genbrug.
Brug længere
Vedligehold, reparer og giv materialer og udstyr nyt liv, hvor det er muligt. Del med andre.
Brug grønnere
Vælg produkter med lavt klimaaftryk og skab rammer, der gør klimakloge valg nemme i hverdagen.
Børnene og de unge er ikke kun dem, vi gør det for – de er aktive deltagere og vil være med til at påvirke den grønne omstilling. Gennem pædagogiske aktiviteter, undervisning og fællesskaber får de mulighed for at opleve, at deres handlinger gør en forskel. De voksne i Børn og Unge skal være rollemodeller og skabe handlemuligheder, der giver motivation, mod og ansvarsfølelse.
Klimahandleplanen bygger videre på de erfaringer og indsatser, der er opnået gennem MBU’s Klimaplan 2024–2026. I dagtilbud, skoler, UngiAarhus og Tandplejen er der allerede gennemført en række bæredygtige tiltag, men indsatserne er i høj grad båret af ildsjæle og er lokalt forankrede. For at nå reduktionsmålene i klimahandleplanen skal Børn og Unge bevæge sig fra pilotprojekter og enkeltstående initiativer til fælles og varig praksis på tværs af organisationen. Det forudsætter, at bæredygtige valg og nye vaner bliver en del af hverdagen for alle.
Klimahandleplanen udgør det værdimæssige afsæt og en fælles ramme for klimaindsatsen i Børn og Unge. Overgangen fra plan til handling sker gennem en implementeringsindsats, hvor ansvar, prioritering og konkrete initiativer omsættes og forankres i organisationen i tæt dialog med dagtilbud, skoler, UngiAarhus og fælleskontorerne. Herved skabes grundlag for en mere datainformeret, fælles og varig bæredygtig praksis.
Opgaven forankres fortsat i dagtilbud, skoler og UngiAarhus, men understøttes af en tydelig fælles retning, bedre data og rådgivning fra fælleskontorerne. Reduktion af forbrugsbaserede udledninger kræver, at bæredygtige valg i stigende grad baseres på viden og data og integreres i arbejdsgange og ledelsesmæssige beslutningsprocesser på tværs af organisationen.
I dagtilbud, skoler og UngiAarhus er kvalitet og økonomi centrale hensyn i beslutninger om drift, indkøb og pædagogisk praksis. Med klimahandleplanen integreres klima som en tredje bundlinje ud over kvalitet og økonomi.
At arbejde med klima som tredje bundlinje betyder, at klimahensyn bliver en naturlig del af hverdagens beslutninger, og at der systematisk tages stilling til, hvordan valg og forbrug påvirker klimaet. For at understøtte dette vil Børn og Unge etablere adgang til klimadata, som gør det muligt for alle afdelinger at inddrage klimahensyn i beslutninger om drift, indkøb og pædagogisk praksis.
Som led i en årlige status på klimahandleplanen anvendes monitorering af forbrug og udledninger til at synliggøre udvikling og fremskridt på tværs af Børn og Unge. På baggrund af data udarbejdes en oversigt over områder og afdelinger med særligt stort potentiale for at reducere forbrugsbaserede udledninger.
Chefteamet anvender denne viden til at vurdere og prioritere indsatsområder, så understøttelsen af afdelingerne kan tilpasses der, hvor effekten forventes at være størst. Desuden kan klimadata af lokale ledere anvendes til sammenligning med andre samt til at vurdere egne forbrugsdata i forhold til eventuelle måltal.
Understøttende tiltag
Overgangen fra klimahandleplan til bæredygtig praksis understøttes blandt andet gennem følgende tiltag:
- Udvikle en platform med klimadata, der gør det muligt for afdelingerne at følge egne forbrugsrelaterede CO₂e-udledninger samt til ledelsesmæssig dialog og opfølgning.
- Følge udvikling i klimadata og anvende viden herfra som grundlag for indsatser og rådgivning til afdelinger med særligt potentiale.
- Videndele gennem netværk, læringsfællesskaber og ambassadørordninger.
- Udarbejde kataloger, der synliggør konkrete handlemuligheder og inspirerer til bæredygtig handling i praksis – med fokus på små skridt, der samlet set gør en forskel.
- Kommunikere erfaringer, idéer og løsninger, så indsatser med dokumenteret effekt kan skaleres på tværs af Børn og Unge.
Reduktionsstien herunder illustrerer på overordnet niveau, hvor Børn og Unge forventer at realisere reduktioner. Bag figuren ligger følgende måltal: Aarhus Kommune har et ambitiøst mål om at halvere organisationens forbrugsbaseredede udledninger frem mod 2035. Som et delmål skal de samlede udledninger reduceres med 100.000 tons CO₂e i 2030. Børn og Unges opgave er at bidrage med en reduktion på 9.982 tons CO₂e i 2030.
I reduktionsstien på næste side er Børn og Unges samlede reduktionsmål fordelt på indsatsområder.
En del af Børn og Unges reduktionsmål når vi gennem den generelle markedsudvikling og krav til leverandører. I reduktionsstien markerer modellens tre nederste kasser (Energimix i værdikæden, Transport i værdikæden og Bygningsvedligehold) de områder, som ikke kræver Børn og Unge-indsatser.
Børn og Unges egen klimaindsats estimeres at bidrage til reduktionsmålet med 7.535 tons CO₂e dette svarer til 28% af Børn og Unges forbrugsudledninger inden for transport, fødevarer og øvrigt forbrug.
Børn og Unge når således sine reduktionsmål gennem en kombination af egne reduktionstiltag og forventede reduktioner, som ligger uden for Børn og Unges direkte kontrol, men som realiseres i samspil med Aarhus Ejendomme og som følge af den generelle samfundsudvikling.
På baggrund af data fra kommunens klimaregnskab, IT-systemet Konsido Klima og øvrige relevante datakilder har Borgmesterens Afdeling udarbejdet individuelle reduktionsmålsætninger for hver magistratsafdeling.
På den baggrund har Børn og Unge vurderet, hvor potentialet for CO₂-reduktion er størst inden for egne opgaveområder. Med afsæt i Børn og Unges værdigrundlag – hvor børn inddrages, og bæredygtig udvikling er en fælles opgave – er indsatsområderne defineret og konkrete indsatser prioriteret.
Klimahandleplanen synliggør, hvordan Børn og Unge vil bidrage til kommunens samlede klimamål, og skaber et fælles grundlag for at omsætte målsætninger til handling. Indsatsområderne er prioriteret i dialog med fagkontorerne, og dagtilbud, skoler og UngiAarhus inddrages løbende i arbejdet med at implementere klimahandleplanen.
Børn og Unges Klimahandleplan 2026–2030 er godkendt af chefgruppen og rådmanden i marts 2026.
Indsatsområder
Børn og Unge prioriterer sin klimaindsats dér, hvor reduktionspotentialet er størst, og hvor vi kan gennemføre forandringer under hensyntagen til Børn og Unges kerneopgave: at skabe gode rammer for børn og unges trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Kortlægningen af Børn og Unges klimaaftryk peger på fødevarer, transport og forbrug af materialer som de væsentligste indsatsområder. Disse danner grundlag for prioritering af indsatser i planperioden.
På de følgende sider udfoldes, hvordan Børn og Unge vil fokusere på seks indsatsområder. De er samlet i et overblik med mål og indsatser på næste side. Herefter præsenteres indsatsområderne med tilhørende indsatser og en vurdering af, hvilket klimapotentiale der ligger i at ændre vaner og praksis.
Handleplanen er dynamisk og vil løbende blive justeret og udbygget i takt med, at ny viden, erfaringer og muligheder opstår.
Overblik: De seks indsatsområder
Børn og Unges seks indsatsområder med mål og indsatser.
Plus tværgående indsatser inden for data, viden, organisering og kommunikation.
MBU Klimahandleplan
Hobbyartikler og legetøj
Mål
At reducere mængden af indkøb
At styrke deling af materialer og ideer
At øge brugen af bæredygtige og genbrugte materialer
Reduktion på 560 tons CO₂e
Indsatser
- Opbygge cirkulære fællesskaber og lokale partnerskaber
- Udvikle formater, platforme og greb der understøtter deling af kreativ, klimavenlig praksis
- Fremme klimavenlige materialevalg gennem indkøbsaftaler.
Affaldsminimering og -sortering
Mål
At reducere affaldsmængden og styrke affaldssorteringen
At udfase engangsprodukter
Reduktion på 615 tons CO₂e
Indsatser
- Rådgive, samarbejde og erfaringsdele for bedre sortering på skoler og i daginstitutioner.
- Reducere sortiment, anbefale klimavenlige produkter og rådgive
til at omlægge fra engangs- til flergangsartikler
Møbler og inventar
Mål
At prioritere genbrug
At stille krav om grønne indkøb
At anvende cirkulære løsninger, der forlænger produkternes levetid
Reduktion på 725 tons CO₂e
Indsatser
- Styrke brug af Genbrugsportalen
- Prioritere reparation, opgradering og modulære løsninger frem for nyindkøb
- Indarbejde krav om fleksibelt design og genbrugsmaterialer i indkøbsaftaler.
IT - hardware og software
Mål
At forlænge udstyrets levetid
At sikre behovsbaseret tildeling af licenser
At understøtte et grønnere energimix til hosting
Reduktion på 900 tons CO₂e
Indsatser
- Basere PC-udskiftning på driftssikkerhed og brugernes behov – ikke computerens alder
- Tildele licenser ud fra behov frem for standardtildeling
- Levetidsforlænge elevudstyr gennem reparationer
Bæredygtige og sunde måltider
Mål
At mad i Børn og Unge følger de officielle anbefalinger
At leve op til målene for klimaforholdstal i Aarhus Kommune
At leve op til målene i God mad til Aarhus
Reduktion på 1.085 tons CO₂e
Indsatser
- Arbejde med at opnå målsætning for klimaforholdstal (CO₂/kg) på fødevare-indkøb
- Kompetenceudvikling i grønnere madlavning og i at videregive denne læring til børnene og de unge
- Opretholde fokus på kostråd og klima i indkøbsaftale - catering
Transport - grøn mobilitet
Mål
At leve op til målsætninger i Grøn Transportplan II
At leve op til målsætninger i instruks for Grøn Medarbejdertransport
Reduktion på 3.650 tons CO₂e
Indsatser
- Stille krav om emissionsfri transport i indkøbsaftaler til fx skolekørsel.
- Understøtte børn og unges aktive transport
- Implementere instruks for grønnere medarbejdertransport
- Udfase fossildrevne køretøjer.
DATA, VIDEN, ORGANISERING & KOMMUNIKATION
Hobbyartikler og legetøj spiller en central rolle i det pædagogiske arbejde i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber. Materialer som puslespil, brætspil, klodser, garn, papir, lim perler, tuscher osv. bruges dagligt til leg, læring og fællesskab. Samtidig udgør det samlede forbrug et væsentligt ressourceforbrug, hvor der er mulighed for at reducere klimaaftrykket gennem mere cirkulære løsninger.
Indsatsen har fokus på at understøtte valg, der forlænger materialers levetid og mindsker behovet for nyindkøb. Det kan være gennem øget genbrug, deling på tværs af institutioner og valg af materialer med lavere klimaaftryk, hvor det giver faglig mening. Målet er ikke at begrænse den pædagogiske frihed, men at skabe bedre rammer for kreativitet, ansvarlighed og bæredygtige valg i hverdagen.
Mål
At mindske klimaaftrykket fra hobbyartikler og legetøj ved at reducere mængden af indkøb, træffe mere bevidste valg, styrke cirkulær deling og øge brugen af bæredygtige og genbrugte materialer på tværs af Børn og Unges afdelinger, hvilket samlet set forventes at føre til en reduktion på 35% (560 tons CO₂e).
Indsatser
- Opbygge cirkulære fællesskaber: Lokale samarbejder med forældre, naboer, foreninger og virksomheder for at øge genbrug og forlænge materialers levetid.
- Kommunikation og videndeling: Identificere kommunikationsplatforme og formater, der understøtter pædagogisk personale i at dele erfaringer og inspirerende praksis for kreativt og klimavenligt materialebrug.
- Indkøbsaftaler og -praksis: Videreudvikle indkøbsaftaler og værktøjer, der gør det nemt at vælge bæredygtige alternativer, herunder biobaserede, FSC-mærkede og genanvendte produkter.
Tværmagistratsligt samarbejde
Børn og Unge samarbejder med Indkøb og Udbud om indkøbsaftaler og -portal.
Opfølgning
Løbende opfølgning gennem data og kvalitative erfaringer. Resultater og erfaringer anvendes til at justere indsatserne, understøtte læring og dele viden på tværs.
I dag anvender vi mange engangsartikler i dagtilbud, skoler, klubber og på kontorerne. Det skyldes blandt andet hensyn til hygiejne, arbejdsgange og tidsforbrug, hvor engangsprodukter ofte opleves som en nem og sikker løsning i en travl hverdag. Samtidig bidrager brugen af engangsartikler til betydelige affaldsmængder og en øget CO₂eudledning, ikke mindst fordi størstedelen ender i forbrænding.
God affaldssortering er en del af svaret, men affaldsforebyggelse kan spare energi ved nyproduktion, reducere forbrænding af affald og dermed sænke CO₂e-udledningen. Børn og Unge vil derfor, hvor det er muligt, udfase engangsprodukter til fordel for flergangs- og genbrugelige løsninger. Det kan fx være håndklude i stedet for papirservietter, vaskbart service, genopladelige batterier og genanvendelige skoovertræk. Omstillingen skal ske med respekt for hygiejne, arbejdsmiljø og pædagogisk praksis.
Mål
At mindske klimaaftrykket fra hobbyartikler og legetøj ved at reducere mængden af indkøb, træffe mere bevidste valg, styrke cirkulær deling og øge brugen af bæredygtige og genbrugte materialer på tværs af Børn og Unges afdelinger, hvilket samlet set forventes at føre til en reduktion på 35% (560 tons CO₂e).
Indsatser
- Opbygge cirkulære fællesskaber: Lokale samarbejder med forældre, naboer, foreninger og virksomheder for at øge genbrug og forlænge materialers levetid.
- Kommunikation og videndeling: Identificere kommunikationsplatforme og formater, der understøtter pædagogisk personale i at dele erfaringer og inspirerende praksis for kreativt og klimavenligt materialebrug.
- Indkøbsaftaler og -praksis: Videreudvikle indkøbsaftaler og værktøjer, der gør det nemt at vælge bæredygtige alternativer, herunder biobaserede, FSC-mærkede og genanvendte produkter.
Tværmagistratsligt samarbejde
Børn og Unge samarbejder med Indkøb og Udbud om indkøbsaftaler og -portal.
Opfølgning
Løbende opfølgning gennem data og kvalitative erfaringer. Resultater og erfaringer anvendes til at justere indsatserne, understøtte læring og dele viden på tværs.
Børn og Unges dagtilbud, skoler, klubber og fælleskontorer investerer årligt omkring 30 mio. kr. i møbler, inventar og indretning. Den daglige brug af mange børn og unge stiller høje krav til slidstyrke, kvalitet og funktionalitet. Samtidig er der behov for fleksible lærings- og aktivitetsmiljøer, hvor rum både kan rumme fællesskaber og opdeles i mindre zoner for ro, fordybelse og differentierede aktiviteter. Møbler og inventar spiller derfor en central rolle i at understøtte brede børnefællesskaber og fleksible indretninger.
Når lokaler skal nyindrettes, er der et betydeligt potentiale i at forlænge møblers levetid gennem genbrug, reparation og upcycling. Indkøbsaftaler har samtidig stor betydning for, at der kan vælges møbler og inventar i høj kvalitet, som holder længe og kan repareres eller udskiftes i dele. Indsatsen skal fremme en mere cirkulær tilgang, hvor levetid, fleksibilitet og bæredygtige materialer tænkes ind fra start.
Mål
At mindske klimaaftrykket fra møbler, inventar og indretning ved at prioritere genbrug, stille krav om grønne indkøb og anvende cirkulære løsninger, der forlænger produkternes levetid og reducerer affaldsmængderne, hvilket samlet set forventes at føre til en reduktion på 35 % (725 tons CO₂e).
Indsatser
- Styrke brugen af Genbrugsportalen til udveksling af møbler og inventar.
- Prioritere reparation, opgradering og modulære løsninger frem for nyindkøb.
- Indarbejde krav om genbrugsmaterialer og fleksibelt design i indkøbsaftaler.
- Gennemføre pilotprojekter med cirkulære og fleksible indretningsløsninger.
Tværmagistratsligt samarbejde
Indsatsen gennemføres i samarbejde med Indkøb og Udbud samt Aarhus Ejendomme for at styrke grønne indkøb og øge brugen af Genbrugsportalen. Samarbejde med lokale leverandører og socialøkonomiske virksomheder skal understøtte cirkulære løsninger med både miljømæssige og sociale gevinster.
Opfølgning
Løbende opfølgning gennem data og kvalitative erfaringer. Særligt følges udviklingen i nyindkøb, genbrug og reparationer. Erfaringer fra pilotprojekter anvendes til at inspirere andre.
Indkøb af computere, tilbehør, leasing af kopimaskiner og AV-udstyr er i høj grad centraliseret i MBU, hvilket muliggør effektiv udrulning af løsninger med mindre indsats. Beslutninger de seneste år har haft fokus på cirkulær økonomi, genbrug og levetidsforlængelse, hvilket reducerer den forbrugsbaserede CO₂e udledning fra it-hardware.
Et konkret eksempel er genbrug af reservedele fra elevernes kasserede Chromebooks, som forlænger levetiden på udstyret, mindsker reparationstid, CO₂e-aftryk og udgifter. Udfaset hardware sælges med henblik på at udnytte ressourcer effektivt og minimere elektronikaffald.
Mål
At mindske klimaaftrykket fra hardware og software ved at forlænge udstyrets levetid, sikre behovsbaseret tildeling af licenser og understøtte et grønnere energimix til hosting, hvilket samlet set forventes at føre til en reduktion på 25% (900 tons CO₂e).
Indsatser
- Basere PC-udskiftning på driftssikkerhed og brugernes behov – ikke computerens alder.
- Basere tildeling af licenser på behov frem for standardtildeling.
- Levetidsforlænge udstyr gennem genbrug af reservedele.
Tværmagistratsligt samarbejde
MBU samarbejder med Indkøb og Udbud om at forbedre klimadata og sikre, at bæredygtige valg og krav til genanvendelse afspejles i kommunens forbrug.
Opfølgning
Løbende opfølgning gennem data og analyser af effekten. Resultater deles på tværs af Børn og Unge for at understøtte læring og udbrede gode eksempler.
Hver dag serveres der mad til børn og unge i dagtilbud, skoler og UngiAarhus. Maden tilrettelægges i overensstemmelse med de officielle anbefalinger for mad og måltider, som indebærer, at der maksimalt tilbydes kød i 1 ud af 5 ugentlige måltider. Det betyder et øget fokus på grønne måltider med flere bælgfrugter og mindre kød.
Udviklingen går allerede i den rigtige retning, men den forbrugsbaserede CO₂e-udledning fra fødevarer er fortsat for høj. Der arbejdes fortsat med at reducere CO₂e-aftrykket fra indkøbte fødevarer i køkkenerne, så maden er sund og klimavenlig. Samtidig skal børn og unge i højere grad opnå viden og handlekompetence i forhold til madspild og til at spise og lave mad med mere grønt og flere bælgfrugter.
Mål
At mindske klimaaftrykket fra hobbyartikler og legetøj ved at reducere mængden af indkøb, træffe mere bevidste valg, styrke cirkulær deling og øge brugen af bæredygtige og genbrugte materialer på tværs af Børn og Unges afdelinger, hvilket samlet set forventes at føre til en reduktion på 35% (560 tons CO₂e).
Indsatser
- Dagtilbud, skoler og klubber arbejder med at reducere CO e-udledningen af de indkøbte fødevarer og reducere deres klimaforholdstal (CO /kg fødevare).
- Kompetenceudvikling i grøn og bælgfrugtbaseret madlavning samt at videregive denne læring til børnene og de unge (madkundskabslærere, klubpædagoger, køkkenfaglige m.fl.).
- Madspildsforløb til elever og fokus i køkkenerne i dagtilbud, skoler og klubber.
Tværmagistratsligt samarbejde
Der vil løbende være en tæt kontakt BA og MTM i arbejdet med indsatserne Mad og vaner og God mad til Aarhus i Klimaplan 2025-2030.
Opfølgning
Løbende opfølgning gennem indkøbsdata, erfaringer og via spørgeskemaer i forbindelse med kompetenceudvikling. Resultater deles i netværk for at understøtte læring og udbrede gode eksempler.
Indsatsområdet omfatter personkørsel (særligt skolekørsel), børn og unges transport, medarbejdertransport samt fossilfri køretøjer. Den største udledning stammer fra skolekørsel, der købes hos eksterne busselskaber. Den nuværende indkøbsaftale indeholder ikke krav om emissionsfri kørsel og udløber i 2028.
En væsentlig del af medarbejdertransporten i arbejdstiden sker i fællesfunktioner som PPR og Sundhed. I alle kontorerne i fællesfunktionerne er der fokus på at øge andelen af klimavenlige transportformer under hensyn til, at kerneopgaven fortsat kan løses effektivt. Med implementeringen af Aarhus Kommunes instruks for grønnere medarbejdertransport forventes flere kilometer at blive tilbagelagt med cykel, el-løbehjul eller kollektiv transport.
Samtidig arbejdes der for at styrke børn og unges brug af aktiv transport som gang og cykling i hverdagen. Børn og Unges egen køretøjsflåde er ved udgangen af 2025 overvejende omstillet til el, mens enkelte fossildrevne minibusser midlertidigt anvender HVO-diesel og resterende minibusser med lift omstilles frem mod 2029.
Mål
At leve op til målsætninger i Grøn Transportplan 2, så indkøbt transport er emissionsfri i 2030, at understøtte grøn medarbejdertransport og udfase brugen af fossile drivmidler, hvilket samlet set skal føre til en reduktion på 3.650 tons CO₂e.
Indsatser
- Stille krav om fossilfri transport i indkøbsaftaler til fx skolekørsel.
- Understøtte at børnene og de unge transporterer sig aktivt til skole.
- Implementere instruks for grønnere medarbejdertransport.
- Omstille egen flåde til fossilfri og understøtte delemobilitet.
Tværmagistratsligt samarbejde
Grønnere medarbejdertransport implementeres i tværmagistratslig dialog. Børn og Unge samarbejder med Teknik og Miljø om etablering af Hjertezoner. Og der samarbejdes med Kørselskontoret om indkøbsaftaler på skolekørsel, om delemobilitet og udfasning af fossildrevne køretøjer.
Opfølgning
Løbende opfølgning gennem data og kvalitative erfaringer fra de gennemførte indsatser.
Bilag
