Gå til hovedindhold

Sundhedsråd Aarhus

Læs om Sundhedsråd Aarhus, der er etableret fra januar 2026.

Indhold

    Sundhedsrådene er en ny politisk organisering på sundhedsområdet, som er etableret i forbindelse med den nationale Sundhedsreform, som blev vedtaget af Regeringen m.fl. i efteråret 2024. Formålet med den nye organisering er at opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet tæt på borgerne i både regioner og kommuner.

    Sundhedsrådene består af medlemmer fra regionsrådet og medlemmer fra kommunerne inden for et geografisk område. Sundhedsrådene er stående udvalg i regionerne. De varetager – på regionsrådets vegne og under regionsrådets ansvar – den umiddelbare forvaltning af regionens sundhedsopgaver samt den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver på social og specialundervisningsområdet indenfor deres afgrænsede geografiske område. 

    Aarhus Kommune indgår sammen med Samsø Kommune i Sundhedsråd Aarhus, og er repræsenteret ved Rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Michael Christensen samt Formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Anette Poulsen. 

    Sidst opdateret: 20. januar 2026