Spørgsmål og svar om den nye Marselis Boulevard

Vi vil gerne have input og ideer til den nye gade- og byrumsplan, og derfor vil vi invitere til dialog i foråret/sommeren 2025. Det inkluderer bl.a.:

• Nabo-dialoggrupper, hvor vi kan dykke ned i delstrækninger og gå i dialog om de lokale muligheder, udfordringer, behov og ønsker. Grupperne vil bestå af repræsentanter fra fællesråd, skoler, institutioner, erhverv og grundejer-, ejer-, andels- og boligforeninger
• Fysiske byvandringer, hvor det bliver muligt at høre om visionen for boulevarden og komme med input til gade- og byrumsplanen. Find byvandringerne, og tilmeld dig her.

Vi er også åbne for at blive inviteret på byvandringer eller kaffe af borgere, som vil guide eller give os indsigt i de lokale forhold og muligheder på strækningen. Skriv en mail til Cate. 

Når vi i 2027 og 2028 skal til at zoome ind på delstrækningerne, forventer vi igen at invitere ind til dialog.

Det er politisk besluttet i visionen for Marselis Boulevard, at biltrafikken skal nedprioriteres til fordel for de øvrige trafikanter (fodgængere, kollektiv trafik, cyklister og varetransport), grønt, byrum og byliv. Derfor vil størstedelen af bilparkeringspladserne, indenfor projektområdet blive nedlagt. Der vil fortsat være standsningspladser og handicappladser flere steder.

Vi har undersøgt flere forskellige placeringer af vejen på fremtidens Marselis Boulevard. I forslaget til gade- og byrumsplanen ligger selve vejen på den nye Marselis Boulevard mod syd, mens parkstrøget er placeret mod nord. Det foreslår vi både af tekniske grunde, men også for at skabe et attraktivt og levende byrum. 

• Den politisk vedtagne vision for den nye boulevard beskriver, at Marselis Boulevard i fremtiden skal være et imponerende, grønt og sammenhængende strøg. Derfor lægger vi i forslaget til gade- og byrumsplanen op til at samle parkstrøget, så der bliver bedre plads til bevægelse, ophold og aktiviteter.
• Ved at placere parkstrøget mod nord kan vi koble det nye strøg med de eksisterende grønne områder, der ligger mod nord så som parken ved Marselisborgcenteret og det grønne område foran højhusene. Placeringen mod nord åbner også op for, at parkstrøget kan kobles med Joh. Baunes Plads og Dalgas Avenue og skabe nogle stærke, urbane mødesteder og sammenhænge.
• Karréerne på den nordlige side af Marselis Boulevard har eller rummer potentiale for aktive stueetager såsom caféer, butikker m.m. Det vil være med til at styrke og generere byliv, ophold og aktivitet på fremtidens Marselis Boulevard.
• Det er et krav, at vi håndterer regnvandet lokalt, og derfor skal regnvandet sive ned i det nye parkstrøg. Aarhus Vand ønsker, at nedsivning af regnvand sker i den nordlige side af Marselis Boulevard på grund af terrænet.
• Vi skal lave plads til, at der kan køre en 6x6 meter særtransport på Marselis Boulevard, da de ikke kan køre i tunnelen. Derfor lægges vejbanerne sammen og har et forholdsvist lige vejforløb.

I dag er Marselis Boulevard en trafikåre – både for biltrafik og den tunge trafik til Aarhus Havn. I fremtiden skal boulevarden være en grøn bygade, når den tunge trafik forsvinder ned i tunnelen, og hastigheden sættes ned til 40 km/t på dele af strækningen.

Hvor mange biler, der i fremtiden vil køre på Marselis Boulevard, afhænger af flere parametre. I Aarhus har politikerne i 2024 indgået en aftale om en grøn mobilitetsplan, der skal forandre den måde, vi bevæger os rundt i Aarhus og gøre det mere attraktivt at vælge grønne og aktive transportformer. Den grønne mobilitetsplan består af 52 initiativer, der skal få flere til at vælge cyklen, bussen eller letbanen, så biltrafikken vil falde – også på Marselis Boulevard - i takt med at initiativerne bliver til virkelighed. Hvor meget trafikken vil falde og i hvilket tempo er svært at vurdere på forhånd, men det vil påvirke mængden af trafik på Marselis Boulevard.  

Du kan læse mere om den grønne mobilitetsplan her

I Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering opererer de med trafiktal, der fremskriver trafikken ud fra den udvikling, vi ser i dag. Den tager dermed ikke højde for den grønne mobilitetsplan, og den retning politikerne i Aarhus har aftalt.

Vi planlægger lette og mindre bygningskonstruktioner som fx mindre pavilloner ovenpå tunnelen og som en del af gade- og byrumsplanen. Det kunne f.eks. være en iskiosk, en café eller udlejning af udstyr til aktiviteter på boulevarden.

Langs boulevarden ligger nogle ubebyggede eller delvist ubebyggede grunde, som er henholdsvis privatejede eller ejet af Aarhus Kommune. Disse grunde er ikke en del af gade- og byrumsplanen for Marselis Boulevard, da det vil kræve selvselvstændige plan- og byggeprocesser at udvikle disse projekter.

Vejdirektoratet har ansvaret for trafikafviklingen under anlægget af Marselistunnelen, men projektet foregår i et område, hvor der samtidigt er mange andre anlægsaktiviteter (nyt stadion, Rewater og Kongelunden).

Teknik og Miljø vil derfor skabe et samlet overblik over projekterne i sydbyen og samarbejde med Vejdirektoratet om at sikre en god trafikafvikling og koordinere mellem de forskellige projekter. Koordineringen vil inkludere forskellige tiltag, der skal aflaste vejnettet, såsom bedre kollektiv trafik, gode cykelforhold, samkørselspladser m.m.

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn og er strategisk vigtig for hele landet. Derfor blev der allerede i 1990’erne i forbindelse med anlæggelsen af containerterminalen på Østhavnen indgået en aftale om bedre forbindelse til Aarhus Havn via tunnelen. Marselistunnelen er altså uafhængig af den seneste havneudvidelse, der ikke bliver realiseret.

Vejdirektoratet anlægger den nye Marselis Boulevard samtidig med, at tunnelen anlægges. Derfor skal du holde øje med tidsplanen på Vejdirektoratets hjemmeside.

Se Vejdirektoratets tidsplan på deres hjemmeside.

I Vejdirektoratets resumé af deres miljøkonsekvensvurdering kan du se en tidsplan, der rækker længere ud i fremtiden.

Læs mere i resuméet på  s. 13 her

Få overblik over den nye Marselis Boulevard fra de første visionstanker til færdigt projekt.

Det er Vejdirektoratet, der støjdæmper langs motorvejene. Derfor skal du have fat i Vejdirektoratet, hvis du har spørgsmål til den konkrete støjvold/støjskærm. 

Læs mere om støjvold/støjskærm langs motorvejen ved Stavtrup på Vejdirektoratets hjemmeside.