Naturpolitik
Som ramme for kommunens fortsatte arbejde med naturen og det grønne har Teknik og Miljø udarbejdet ”Et grønnere Aarhus – Aarhus Kommunes politik for naturen og det grønne”.
Naturen og det grønne bidrager til at gøre Aarhus til et godt sted at leve for alle og medvirker til at indfri Aarhusmålene. Naturen og det grønne er samtidig en del af svaret på den globale biodiversitetskrise og de globale klimaudfordringer med heraf følgende regnmængder.
”Et grønnere Aarhus” afløser en række tidligere mere specifikke politikker og planer for naturen og det grønne. Målet har været at skabe en overordnet og klar politisk ramme og retning og dermed også et bedre grundlag for synergier og prioriteringer.
Tanken er, at ”Et grønnere Aarhus” skal revideres én gang i hver byrådsperiode, og én gang om året vil Byrådet få forelagt en status på mål og indsatser i ”Et grønnere Aarhus”.
”Et grønnere Aarhus” spiller sammen med en række andre politikker og strategier i Aarhus Kommune om, hvordan det gode liv kan udfoldes i attraktive og bæredygtige rammer. Politikken har derfor været i høring i udvalgte fora og i magistratsafdelingerne og er blevet tilrettet på baggrund af høringen.
”Et grønnere Aarhus” skal også ses i sammenhæng med kommuneplanen, der omsætter politikkens ambitioner og mål til konkrete retningslinjer og rammer for anvendelsen af arealer.
Grønne Områder
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
E-mail: groenneomraader@mtm.aarhus.dk