Gå til hovedindhold

Lokal Grøn Trepart Aarhus Bugt

Lokal Grøn Trepart Aarhus Bugt er et samarbejdsforum med repræsentanter for hhv. kommuner, lokale landbrugsorganisationer, lokale naturorganisationer og Naturstyrelsen nedsat i henhold til rammerne fra Aftale om implementering af et Grønt Danmark.

Indhold

    Her på siden kan du følge arbejdet i den lokale trepart for hovedvandoplandet Aarhus Bugt

    Den lokale trepart består af:

    • De syv medlemskommuner i hovedvandoplandet* til Aarhus Bugt: Aarhus, Syddjurs, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Odder og Favrskov

    • Lokale repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer

    • Lokale repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening

    • En repræsentant fra Naturstyrelsen

    Aarhus Kommune er valgt som formand og sekretariat for samarbejdet.

    *Et hovedvandopland er et større landområde bestående af flere vandløbsoplande, hvorfra regnvand, via vandløbene, afstrømmer ud til hav eller fjord (kystvande).

    Opgaver og mål for 2026-2029

    Omlægningsplanen er dynamisk og den lokale grønne trepart har fra 2026 følgende opgaver:

    • Følge fremdrift i realisering af den principvedtagne omlægningsplan
    • Ajourføre omlægningsplanen  
    • Følge op på trepartens interne aftaler, som er beskrevet i aftalenotatet fra 2025

    Læs aftalenotatet her

    Opgaver og mål for 2025

    Den lokale trepart skulle udarbejde en omlægningsplan for Aarhus Bugt inden udgangen af 2025. Det samme gjorde 22 andre treparter rundt i landet. Planen skulle godkendes af byrådene i hver kommune.

    Omlægningsplanen viser hvordan arealomlægning ​

    • indfrier målene for kvælstofindsats for kystvande jf. vandområdeplan ​
    • bidrager til nationalt mål for udtagning af lavbundsjorder

    Omlægningsplanen omfatter indsatserne:​

    • Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder​
    • Vådområder​
    • Skovrejsning​
    • Ekstensivering og anden arealbaseret omlægning​
    • herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet

    Læs omlægningsplanen fra 2025, kortbilag og trepartens aftaler her

    Den lokale trepart Aarhus Bugt med blåt dækker geografisk hovedvandopland Aarhus Bugt, hvor Aarhus, Syddjurs, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Odder og Favrskov Kommune har arealer

    Treparten blev konstitueret d. 3. marts på årets første møde i 2026. Samarbejdsgruppen består af følgende medlemmer:

    Navn Repræsenterer
    Nicolaj Bang (formand) Aarhus Kommune
    Albert Rosenkrantz Conradsen (næstformand) Aarhus Kommune
    Kim Lykke Jensen Syddjurs Kommune
    Riber Hog Anthonsen Syddjurs Kommune
    Claus Leick Skanderborg Kommune
    Søren Wiese Samsø Kommune
    Michael Kristensen Samsø Kommune
    Sebastian Jonshøj Danmarks Naturfredningsforening
    Anne Lund Danmarks Naturfredningsforening
    Poul Jakob Bønløkke Landbrug & Fødevarer
    Brian Munk Hulgaard Landbrug & Fødevarer
    Søren Hald Naturstyrelsen

    I 2025 bestod Treparten af følgende medlemmer:

    Navn Repræsenterer
    Nicolaj Bang (formand) Aarhus Kommune
    Jesper Kjeldsen Aarhus Kommune
    Michael Kristensen Samsø Kommune
    Søren Wiese Samsø Kommune
    Claus Leick Skanderborg Kommune
    Hans Brok-Brandi Skanderborg Kommune
    Kim Lykke Jensen Syddjurs Kommune
    Jørgen Ivar Brus Mikkelsen Syddjurs Kommune
    Observatør Favrskov Kommune
    Observatør Silkeborg Kommune
    Observatør Odder Kommune
    Sebastian Jonshøj Danmarks Naturfredningsforening
    Anne Lund Danmarks Naturfredningsforening
    Poul Jakob Bønnelykke Landbrug & Fødevarer
    Brian Munk Hulgaard Landbrug & Fødevarer
    Søren Hald Naturstyrelsen

    Fra venstre: Nicolaj Bang, Michael Kristensen, Jørgen Ivar Brus Mikkelsen, Claus Leick, Poul Jakob Bønnelykke, Hans Brok-Brandi, Brian Munk Hulgaard, Kim Lykke Jensen, Søren Hald, Sebastian Jonshøj, Søren Wiese, Jesper Kjeldsen og Anne Lund.

    Lokal Grøn Trepart Aarhus Bugt mødes jævnligt for at drøfte og koordinere arbejdet.

    Møder i 2026:

    • 3. marts

    De kommende mødedatoer er endnu ikke fastlagt

    Møder 2025:

    • 13. marts
    • 23. april
    • 08. maj
    • 12. juni
    • 18. august
    • 8. oktober
    • 18. december

    Her finder du dagsordener og referater.

    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udviklet værktøjet MARS (Multifunktionel ArealRegiStrering). Her kan du som lodsejer få et overblik over:

    • Om jorden har potentiale for arealomlægning

    • Effekter på kvælstofreduktion

    • Mulighed for skovrejsning eller udtagning af lavbundsjord

    • Konflikter med andre interesser i området

    Her kan du prøve værktøjet MARS

    De lokale treparter bruger MARS til at planlægge arealindsatsen og sikre ensartede, databaserede omlægningsplaner.

    Sidst opdateret: 13. marts 2026