Gå til hovedindhold

Sikker færdsel som bilist

De offentlige veje er inddelt og prioriteret i klasserne 1, 2, 3 og 4. Forsøg altid at benytte veje der er klasseret i kategori 1, dernæst 2, dernæst 3 og til sidst 4, da det vil give dig den sikreste vej til din destination.

Indhold

    Glatførebekæmpelsen på vejene er delt op i 57 vinterruter. Der er 9 klasse 1-ruter og 18 klasse 2-ruter, som bliver saltet og ryddet med enten lastbil eller traktor med sneplov og en saltspreder.

    Derudover er der 30 klasse 3-ruter, som kun bliver sneryddet ved meget kraftigt snefald.

    På klasse 4-vejene, som primært er grusveje, vinterbekæmper vi ikke.

    På kortet herunder kan du se alle klassificerede veje i kommunen. Under kortet kan du læse mere om de fire forskellige klassificeringer.

    Vi udfører præventiv saltning og snerydning alle ugens dage og på alle tider af døgnet. Præventiv saltning udføres så vidt muligt, inden det bliver glat. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller ved et jævnt lag sne på 3-5 cm.
    Vi salter og snerydder alle ugens dage mellem klokken 03.00 til 20.00. Ved forventet- eller konstateret glat føre om morgenen, salter vi. Resten af dagen begynder eventuel saltningen først, når der er konstateret glat føre. Snerydning igangsættes ved betydelig drivedannelse eller ved et jævnt lag sne på 5-8 cm.
    Vi salter og snerydder udelukkende efter kraftigt snevejr og under alvorligt, langvarigt glat føre, eller i det omfang øvrige opgaver tillader det på hverdage mellem 07.00 og 15.00. Snerydning igangsættes ved kraftig drivedannelse eller ved et jævnt lag sne på mere end 8 cm.
    Klasse 4-vejene er ikke markeret på kortet, da der ikke saltes, gruses eller sneryddes på disse strækninger.
    Glatførebekæmpelse på parkerings- og rastepladser, holdebaner o.l. bliver som udgangspunkt først iværksat, efter der er oprettet en acceptabel trafiksituation på kørebanerne.
    Grundejere har ansvaret for disse veje. Derfor vil der ikke blive ryddet sne eller saltet fra kommunal side.
    Sidst opdateret: 24. maj 2024