Standby ordning hvis du er blevet alvorlig syg

Hvad kan jobcentret gøre for dig, hvis du er blevet alvorlig syg?

Hvis du har en alvorlig livstruende sygdom har du ret til at vælge, om du vil være omfattet af den såkaldte standby-ordning, hvor jobcentrets opfølgning sker uden kontakt til dig, eller om du vil deltage i kommunens opfølgning.

Hvis du har en af de diagnoser, der er på diagnoselisten til brug for standby-ordningen, kan du meddele jobcentret, om du ønsker at blive omfattet af standby-ordningen. Du kan også få en pårørende til det.
Jobcentret vil herefter sætte din sag på standby.

I særlige tilfælde kan du også blive omfattet af standby-ordningen, selvom din diagnose ikke er på listen. Det er jobcentret, der tager stilling til det. Det er vigtigt, at du på oplysningsskemaet til jobcentret giver samtykke til, at jobcentret kan indhente de relevante oplysninger fra lægen eller sygehuset for at vurdere din sag.

Jobcentret følger jævnligt op på din sag ved at kontakte din læge eller sygehuset. En standby-ordning kan vare så længe, din sygdom berettiger til det. Standby-ordningen er frivillig, og du kan altid kontakte jobcentret, hvis du får det bedre, eller hvis du i øvrigt ønsker vejledning eller hjælp fra jobcentret.

Du har altid mulighed for at kontakte dit jobcenter, hvis du har spørgsmål, der handler om din sygemelding og din fremadrettede tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jobcentret kan rådgive og vejlede dig om dine forskellige muligheder for at komme tilbage i arbejde. Det gælder bl.a. mulighederne for at vende gradvist tilbage i arbejde fx med få timer og evt. med skåneopgaver, hjælpemidler, en mentorordning mv.

Jobcentret kan også hjælpe dig med at tale med din arbejdsplads om de forskellige muligheder.

Ved forværring af sygdommen kan jobcentret hjælpe dig med at undersøge, om fleksjob eller førtidspension er en mulighed.

Følgende sygdomme er på diagnoselisten

• Kræft – eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft
• Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
• Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
• Sværere hjertesvigt
• Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb
• Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
• Amyotrofisk lateralsklerose
• AIDS i udbrud
• Større organtransplantationer
• Svære psykoser
• Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning.