Gå til hovedindhold

Afløsning og støtte

Hvis du har et stort pleje- og omsorgsbehov og bliver passet af en pårørende, kan din pårørende være meget bundet til hjemmet og have svært ved at komme hjemmefra eller få tid til sig selv. I den situation kan din pårørende søge om at få afløsning i hjemmet eller støtte uden for hjemmet, dvs. på et dagcenter eller en korttidsplads.

Indhold

    Formålet med afløsning og støtte er at styrke din pårørende, så denne fortsat kan drage omsorg for dig.

    Afgørelsen træffes på baggrund af en samlet vurdering af din situation. I nogle tilfælde skal vi bruge lægeoplysninger for at kunne vurdere en ansøgning. Du kan forvente at blive kontaktet af en konsulent, hvor du får mulighed for at uddybe din ansøgning.

    Du har ret til at have en bisidder hos dig. Dette kan være en pårørende, en ven eller en repræsentant fra en patientorganisation.

    De oplysninger, du giver os, bliver gemt elektronisk.

    Du skal ansøge om afløsning og støtte digitalt.

    Send en mail med begrundelse for ansøgningen til Sundhed og Omsorgslinjen, se kontaktoplysninger her på siden.

    • Tidsfrist for visitation: Senest 5 hverdage.
    • Tidsfrist for levering efter visitation: Senest 5 hverdage

    Afløsning i hjemmet følger det frie leverandørvalg. Dette indebærer, at den plejeleverandør, du har valgt, også skal benyttes til afløsningen. En medarbejder fra den valgte leverandør vil være i hjemmet i det tidsrum, hjælpen er visiteret. På denne måde kan din pårørende disponere over denne tid til sig selv. Det er op til 4 timer om ugen. 

    Aarhus Kommune samarbejder endvidere med frivillige organisationer, der tilbyder støtte i hjemmet.

    Hør nærmere om dette fra din borgerkonsulent i dit område eller kontakt Sundhed og Omsorgslinjen på 87 13 16 00.

    Ved støttet ophold opholder du dig på et dagcenter, på en rehabiliteringsplads eller på en korttidsplads.   

    støttet ophold i et dagcenter kan variere fra et par timer om dagen til hele dage, dog kun på hverdage.

    støttet ophold i døgnophold på en korttidsplads kan som udgangspunkt vare i op til 5 uger fordelt over året med mulighed for 3 sammenhængende uger.

    Du skal selv betale for aflastning i døgnophold. Døgnprisen er ca. 130 kr.

    Du kan også kontakte os på mail eller telefon 87 13 16 00. Se kontaktoplysninger her på siden.

    Sidst opdateret: 14. november 2024