Gå til hovedindhold

STU Lyngåskolens afdeling Motkom

En treårig ungdomsuddannelse i motorik og kommunikation for dig, der har multiple eller kommunikative handicap. Vi hjælper dig med at udvikle dine kommunikative evner og at udvikle dig motorisk. Du skal have afsluttet folkeskolen og må ikke være fyldt 25 år.

Indhold

    Vi vil især styrke dine faglige og sociale kompetencer inden for områderne: Kommunikation, motorik, medborgerskab og ungdomsliv. Undervisningen skal styrke dine muligheder for at udtrykke dig, fortælle om dine ønsker, idéer, interesser og tanker. Vi vil også styrke din evne til at kunne kommentere på andres idéer og tanker og dermed kunne deltage meningsfyldt i samværet med andre.

    I undervisningen bruger vi kommunikationsprogrammer på fx iPad, computer eller andre talesystemer. IPad benyttes derudover til understøttelse af kommunikationen i form af fotos, video, moment diary m.v.

    Klassen har fælles morgensamling, og det giver dig mulighed for at dele dine daglige oplevelser fx ved hjælp af alternativt supplerende kommunikation med de andre unge. Herudover deltager du i motorik og andre aktiviteter, alt efter din UU-plan.

    Undervisningen foregår på Graham Bells Vej 1D.

    Fag på STU-M

    Vi fokuserer på, hvad et ungdomsliv indebærer, som f.eks. at styrke og udvikle venskaber, opdage ungdoms- og fritidsinteresser, øge selvstændigheden, styrke selvhjulpenhed, medborgerskab og medindflydelse.

    Eksempler på indhold:

    • Deltagelse i fællesaktiviteter og emneuger med de andre klasser, som fx Uge Sex, Sundhedsuge og Medborgerskab
    • To årlige fester for hele Lyngåskolen samt deltagelse i STU-mødestedet
    • Udflugter og forskellige arrangementer f.eks. Sølund Festival, Aro, H-løbet m.m.

    I musikundervisningen inddrages sang med og uden mikrofon, spil på instrumenter, tegn til tale og fremstilling af musikvideoer. Vi tager udgangspunkt i dine egne musikinteresser og præsenterer dig for nye kunstnere og genre. Gennem musikken styrkes de sociale relationer samtidig med, at I inspirerer hinanden gensidigt.

    Undervisningen skræddersyes ud fra dine kommunikative kompetencer, motivation, mål og nærmeste udviklingszone. Vi arbejder i dialog med dig og med fokus på medbestemmelse. Du får mulighed for at give udtryk for dine holdninger og meninger.

    I undervisningen arbejder vi med forskellige alternative kommunikationssystemer og forskellige redskaber til at understøtte kommunikation f.eks. Boardmaker, Podd-bøger, tegn til tale, Avas, Go talk now, Vita mind mm.

    Du udfordres i nye situationer og oplever, at du deltager aktivt i forskellige sociale sammenhænge og fysiske udfordringer. Undervisningen tilrettelægges efter dine mål i undervisningsplanen.

    Eksempler på indhold:

    • Danseprogram
    • Bowling
    • Hockey
    • Cykling
    • Basket
    • Individuelle aktiviteter
    • Holdsport m.m.
    Sidst opdateret: 3. oktober 2024