Besøg eller i praktik på Aarhus stu Nord
Besøg os eller prøv en uges praktik. At vælge stu er en stor beslutning.
Derfor er du og dine pårørende altid velkomne til at besøge os. Vi viser jer rundt og fortæller om vores tilbud og hverdagen på Aarhus stu Nord.
Vil du høre om indholdet på Aarhus stu? Vi tilbyder gerne dig og dine pårørende en rundvisning og fortæller om værksteder, undervisning og hverdag på skolen.
Er du underviser på en folkeskole, kan vi tilbyde rundvisning for eventuelle kommende elever.
Ring eller skriv til os for at aftale et besøg.
Prøv en uge hos os
Du kan komme i praktik i en uge og opleve, hvordan en skoledag ser ud hos os. Du følger et skema og er med i fællesskabet på lige fod med de andre unge. Har du brug for et kortere skema i praktikugen, finder vi en løsning sammen.
Sådan kommer du i praktik:
- Du skal først have en samtale med en stu-vejleder ved UU Aarhus
- Vi planlægger praktikken sammen med dig, din skole og dine pårørende.
- Inden praktikken sender vi et skema for ugen. På din sidste dag evaluerer vi sammen dit forløb hos os
Generelt om Aarhus stu Nord
Aarhus stu Nord tilbyder en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (stu), som er en treårig uddannelse for unge i alderen 16-25 år, der ikke profiterer af traditionelle ungdomsuddannelser.
Vi har to afdelinger som tager udgangspunkt i de studerendes mål og ønsker. Mål og ønsker er udarbejdet i en forløbsplan sammen med en UU-vejleder.
Målgruppen for de to afdelinger er:
- Aarhus stu: Erhverv og Design: Unge med fysiske og psykiske handicap.
- Motorik og kommunikation: Unge med multiple eller kommunikative handicap.
Aarhus stu Nord
Ungecenter Døgn og Støtte
Åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9-14
fredag kl. 9-12
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 9-14
fredag kl. 8:30-13:30
Skolens ledelse:
Lill Meyer Christensen: 24 22 87 34
Graham Bells Vej 1D
8200 Aarhus N
Telefon: 87 13 25 00