Gå til hovedindhold
Botilbud og bofællesskaber til voksne med udviklingshæmning - med døgndækning

Botilbuddet Skovlund

Botilbud og bofællesskab med døgndækning til voksne, der har udviklingshandicap og betydeligt og varigt behov for pædagogisk støtte og omsorg.

28. mar. 2018

Indhold

    Vores pædagogiske indsats er helhedsorienteret, og vi har fokus på at skabe en tryg og struktureret hverdag for beboerne. 

    I botilbuddet lægger vi desuden vægt på at styrke beboernes sociale kompetencer. Hus 4 arbejder med særligt tilrettelagte og specialiserede forløb for beboere med betydeligt og varigt behov for at blive skærmet. Hus 4 har også sit eget aktivitetstilbud.

    Vi laver individuelle handleplaner sammen med beboerne og i samarbejde med deres aktivitetstilbud.

    Boligerne

    Bofællesskabet består af 4 huse:

    • Hus 1 og 2 har 18 lejligheder med stue, soveværelse, køkkenniche og badeværelse.
    • Hus 3 har 7 lejligheder med et rum og stort badeværelse.
    • Hus 4 har 12 etværelses boliger med kombineret soveværelse og stue med eget toilet eller bad.

    Alle husene har egen terrasse, i tilknytning til fællesarealet.

    Personalet

    Vi har døgndækning med vågen nattevagt.

    Personalet er pædagogisk og sundhedsfagligt uddannet (ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter og SOSU-assistenter).

    Lovgrundlaget

    Botilbuddet er etableret efter § 108 i serviceloven om boformer til voksne med udviklingshandicap.

    Bofællesskabet er opført efter § 105 i lov om almene boliger. Vi giver pædagogisk støtte efter servicelovens §§ 83 og 85, og vi udarbejder individuel handleplan efter § 41.

    Hus 4's aktivitetstilbud er etableret efter serviceloven § 104.

    Sidst opdateret: 7. januar 2026