Gå til hovedindhold
Botilbud og bofællesskaber til voksne med udviklingshæmning - med døgndækning

Bocenter Skovlund

Bocenter Skovlund består af et botilbud og et bofællesskab med døgndækning til voksne, der har udviklingshandicap og betydeligt og varigt behov for pædagogisk støtte og omsorg.

28. mar. 2018

Indhold

    Botilbuddet er for borgere med fysiske og psykiske udviklingshandicap og varigt behov for pædagogisk støtte og omsorg. Flere af borgerne har også varigt behov for sundhedsmæssig støtte.
     
    Bofællesskabet er for borger, med udviklingshandicap og betydeligt og varigt behov for pædagogisk støtte og omsorg.
     
    Både i botilbuddet og i bofællesskabet tilstræber vi at skabe et hjemligt og omsorgsfuldt miljø for beboerne. Vi arbejder altid ud fra borgernes perspektiv, med fokus på selvbestemmelse, anerkendelse og respekt for den enkelte borgers håb og drømme. Af pædagogiske metoder bruger vi blandt andet KRAP og La2u.
     
    Sammen med beboerne, laver vi individuelle handleplaner med mål for den pædagogiske indsats.

    Vi laver individuelle handleplaner sammen med beboerne og i samarbejde med deres aktivitetstilbud.

    Boligerne

    Botilbuddet består af to selvstændige huse:

    • Hus 31 har 8 lejligheder med eget bad og tekøkken
    • Hus 35 har 6 lejligheder med eget bad og tekøkken. Lejlighederne har desuden loftlifte.

    Bofællesskabet består af to selvstændige huse:

    • Hus 29 har 7 lejligheder med eget bad og tekøkken
    • Hus 33 har 7 lejligheder med eget bad og tekøkken.

    Alle huse har desuden fællesstue og fælleskøkken.

    360 graders tour i Skovlund

    Botilbuddet Skovlund nr. 29

    Botilbuddet Skovlund nr. 31

    Botilbuddet Skovlund nr. 33

    Botilbuddet Skovlund nr. 35

    Vejledning:   

    • Fra Play knappen kan du starte en tour rundt i det enkelte hus
    • Med Linealen-funktionen, kan du se måle på det rum du står I
    • Se mere info om huset via de grønne Tags. Du kan også bruge dem til at hoppe mellem de enkelte huse. 

    Personale

    Vi har døgndækning med vågen nattevagt.

    Personalet er pædagogisk og sundhedsfagligt uddannet (ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejerske og SOSU-assistenter). Derudover er der også ansat en omsorgsmedhjælper.

    Lovgrundlag

    Botilbuddet er etableret efter § 108 i serviceloven om boformer til voksne med udviklingshandicap.

    Bofællesskabet er opført efter § 105 i lov om almene boliger. Vi giver pædagogisk støtte efter servicelovens §§ 83 og 85, og vi udarbejder individuel handleplan efter § 41.

    Sidst opdateret: 24. februar 2026