Gå til hovedindhold

Afløsning og aflastning

Som forældre til et barn med handicap har I mulighed for at søge afløsning og aflastning i eller uden for hjemmet.

Indhold

    Er I forældre til et barn med handicap, kan I være berettiget til aflastning i hjemmet. Søger I om aflastning uden for hjemmet, vil der blive lavet en vurdering af hvilken støtte jeres barn har brug for.

    Et barn med handicap har tit et stort behov for støtte og hjælp i hverdagen og som familie har I også behov for tid til at være sammen med fx søskende. Derfor har I som familie mulighed for at få aflastning til jeres barn,

    Der findes flere forskellige former for aflastning. 

    Aflastning uden for hjemmet

     Aflastning udenfor hjemmet er for jer, der har svært ved at nå andre gøremål end at passe jeres barn. Det kan også være I har brug for et pusterum, alenetid til forældre og tid til søskende.

    Det kan foregå på flere måder:

    Aflastningsfamilie

    Aflastningsfamilier er familier med lyst og overskud til at passe et barn eller ung i deres hjem. Barnet eller den unge bor hos aflastningsfamilien i weekender - fx hver anden eller tredje weekend, og i nogle tilfælde også en hverdag i ugen og under kortere ferieophold. 
    Aarhus skal godkende aflastningsfamilien, og som aflønner.

    Netværksperson

    Barnet eller den unge kan komme i aflastning hps en person i sit netværk, som har lyst og overskud til at tage sig af barnet i afgrænsede perioder. Netværkspersonen får ikke løn, men får dække de udgifter der er ved aflastningsopholdene. 
    Aarhus Kommune skal godkende netværkspersonen, som bliver ansat med kontrakt. 

    Aflastningsinstitution

    Barnet eller den unge kan i en afgrænset periode komme på en aflastningsinstitution, hvor faguddannet personalet kan bidrage til barnets eller den unges udvikling. 

    Afløsning i hjemmet

    Hvis I som forældre selv passer jeres barn med handicap i hjemmet, kan I få bevilget afløsning, hvis I som forældre har brug for et pusterum eller tid til jeres andre børn., Som forældre kan I blive afløst af en anden person, der passer jeres barn i hjemmet i et afgrænset antal timer om ugen,

    Pasning i hjemmet

    I har også mulighed for at søge om pasning i hjemmet, hvis der er tale om et rent pasningsproblem, der er opstået som følge af jeres barns handicap, og hvis pasningsbehovet skal sækkes af hensyn til barnet eller af hensyn til forældrenes mulighed for at kunne forlade hjemmet for at klare dagligdag gøremål. 

    Sidst opdateret: 10. september 2025