Individuelle forløb
Individuelle forløb tilbydes familier med børn eller unge, der har opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD/ADD), autisme (ASF), andre udviklingsforstyrrelser eller komorbiditeter.
Forløb til unge over 13 år kan kun tilbydes, hvis den unge selv ønsker at deltage.
Formålet med indsatsen er overordnet at sikre barnets eller den unges udvikling og trivsel og at give forældrene redskaber til bedre at forstå og håndtere deres barn behov og udfordringer – herunder de diagnostiske.
Sådan foregår et individuelt forløb
Et individuelt forløb består af enten seks eller 12 timers samtaler med en specialpædagogisk konsulent eller en psykolog.
Forløbet tager udgangspunkt i det henvisningsskema, som børne- og ungerådgiveren har udfyldt i samarbejde med forældrene. Vi arbejder målrettet med det enkelte barns eller den unges specifikke behov og udfordringer.
Vi tilpasser indholdet i forløbet individuelt, og det kan blandt andet omfatte:
- Viden om diagnoser, herunder stress-sårbarhed
- Støtte til struktur og kommunikation i hverdagen, fx gennem visuelle redskaber
- Konflikthåndtering og samarbejde i familien
- Hjælp til forældres stresshåndtering, både i forhold til dem selv og deres barn.
Formålet er at skabe forståelse, trivsel og bedre hverdagshåndtering for hele familien.
Sådan får du adgang til tilbuddet
Hvis du vil henvises til individuelle forløb, skal du kontakte din børne- og ungerådgiver.
Lovgrundlag
Tilbuddet gives efter barnets lov § 30, stk. 1 nr. 1 og § 32, stk. 1 nr. 5.
Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB)
Børn, Familier og Fællesskaber
Telefontid:
Mandag - fredag kl. 8:30-14:30
Årslev Møllevej 19
8220 Brabrand
Telefon: 87 13 25 25
Familiecentret
Børn, Familier og Fællesskaber
Åbningstider:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8-15
Torsdag kl. 8:30-17:30
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 62 00