Gå til hovedindhold

Kif kaf kuffert lege-app

Kif kaf kuffert en er lege-app for 2 - 6-årige børn, hvor barnet selv er med til at skabe små historier og eventyr med kroppen, sang og bevægelse. Lege og fortællinger fra dagtilbuddet kan fortsætte hjemme sammen med forældrene.

Indhold

    I Kif kaf kuffert app finder du:

    • Leg-og-syng-med-musikvideoer og inddragende historier. Sange med gentagelser, fagter og bevægelser styrker barnets forståelse og hukommelse for sprog
    • Interaktive billeduniverser med hav, slot, skov, byggeplads og Bamses fødselsdag som legetema, hvor barnet kan trykke på og flytte figurer rundt i et tegnet univers og indrette rum på nye måder. Legene lægger op til, at barnet kan bruge sin fantasi, eksperimentere og prøve sig frem.

    Kif kaf kuffert app kan hentes gratis i App Store eller Google Play.

    Nogle børn kender allerede det digitale univers i Kif kaf kuffert app fra hverdagen i dagtilbud. Institutioner i Aarhus Kommune kan bestille en fysisk Kif kaf kuffert med fysiske materiale som sangkort, store myldrebilleder og en billedbog. Appens univers kan også opleves fysisk i Børnekulissens eventyrrum, som dagtilbud kan booke til besøg sammen med børnene. I eventyrrummet oplever børnene med krop og sanser det univers, som findes i appen. 

    Se video om eventyrrummet

    Kif kaf kuffert app er udviklet af Børnekulissen i Aarhus Kommune. 

    Sidst opdateret: 29. august 2023