MOVE Trivselssamarbejde
Hvordan øges trivsel? Hvad gør dine elever mere positive, engagerede og motiverede for at lære?
Med indsatsen ”Vi gør mere for trivsel og fællesskab” inviterer MOVE Aarhus lærere til at rette opmærksomheden hen på egen undervisning. MOVE Aarhus ønsker at bidrage til få aktiviteter, der understøtter trivsel og det gode læringsfællesskab, til at spire i den undervisning, der finder sted hver dag – aktiviteter, der bidrager til gode relationer, tryghed og trivsel i klassen – hver dag.
Samarbejdets fundament er trivselsteorien PERMA, som illustrerer fem elementer i trivsel: positive følelser, engagement, relationer, mening og at lykkes. Selvom elementerne kan fungere enkeltvis, vil trivslen være højere, jo mere PERMA en elev har mulighed for at opleve.
Indsatsen tilbydes et klasseteam, årgangsteam eller lign., som ønsker at samarbejde omkring trivsel og fællesskab i en klasse.
MOVE Aarhus er med foran eleverne, der, gennem faciliterede trivselsdage/aktiviteter, får et fællessprog og referenceramme for områder med betydning for deres sociale og personlige udvikling. Trivselsdagene/aktiviteterne giver derudover lærerteamet mulighed for at se, hvordan MOVE understøtter de bærende elementer fra PERMA i praksis og I fællesskab reflektere over, hvordan PERMA kan øges i den daglige undervisning.
Den tætte sparring med MOVE har primært givet mig indsigt i, hvordan vi udvikler didaktiske fællesskaber med at styrke sammenholdet i en klasse, øger elevernes trivsel samtidig med at vi styrker deres faglighed. Der ligger et kæmpe udviklingspotentiale, hvori vi observerer hinanden, afprøver og udvikler.
Når vi arbejder bevidst med klassefællesskabet gennem vores didaktik, har jeg oplevet at elevflokken bliver mere trygge ved hinanden. Konkret eksempel, så er den måde vi starter på hver dag rammestyret af læreren, hvordan elever får sagt godmorgen til hinanden, og hvordan øvelsen udvikler sig til en faglig sparring. Når vi laver gruppearbejde i matematik, så er jeg rammestyrende for gruppens sammensætning og den ramme gruppen skal arbejde i.