Gå til hovedindhold

Overflytning mellem afdelinger

Har du accepteret en plads til dit barn, men ønsker en overflytning? Så kan du søge om overflytning.

  • Læs op

Indhold

    Har du accepteret en plads udenfor dit garantidistrikt, kan dit barn komme på garantiventelisten og du kan søge om overflytning til en afdeling i dit eget garantidistrikt. 

     

    Hvis du har accepteret en plads til dit barn indenfor dit garantidistrikt, kan du stadig søge om overflytning til en ønskeplads. Vær opmærksom på, at der kun må oprettes ét ønske til anden institution. En overflytning kan tidligst foretages med 1 måneds varsel til 1. eller 16. i måneden.

    Er overflytningen til et andet dagtilbud, vil dit barn kun komme i betragtning, hvis der er ledige pladser, som ikke vil blive besat af børn fra garantiventelisten.

    Har du ønsker om en anden afdeling indenfor samme dagtilbud, skal du skrive dit barn op til ét ønske om plads ved Pladsanvisning og Elevadministration. Anvisning sker efter gældende anvisningsregler, og dit barn vil kun komme i betragtning, hvis der er ledige pladser, som ikke vil blive besat af børn fra garantiventelisten. 

    Hvis dit barn har særlige pædagogiske behov, som du mener ikke bliver imødekommet i sin nuværende institution, skal du kontakte dagtilbudslederen. Dagtilbudslederen kan dog kun overflytte til en anden institution som sidste udvej og ikke nødvendigvis til en ønskeplads.

    Sidst opdateret: 29. august 2023