Gå til hovedindhold
Harlev

Katja Svanhede

Indhold

    Velkommen i Katjas dagpleje!

    Lidt om min dagpleje

    Hos mig er dagplejen i køkken, bryggers, gangen og i et værelse indrettet til leg.

    I haven er der mulighed for at lege og gynge. Vi tager ofte på ture om formiddagen til den nærliggende legeplads, multibanen eller skoven. Det sker også, at vi låner dagplejens christianiacykel og kommer længere afsted på tur.

    En dag om ugen er vi i dagplejens legestue.

    Det jeg lægger vægt på

    Jeg brænder for kerneopgaven, at udvikle børn til selvstændige individer gennem leg og læring. I hverdagen går jeg op i, at børnene bliver selvhjulpne. Som små hjælper de til, og når de får succeser og kan selv, booster det deres selvværd. Vi tager meget ud på tur og opsøger de motoriske udfordringer som den ujævne skovbund, bakker og krat, hvor børn skal bruge deres sanser og balance.

    Børnenes sprog stimulerer jeg ved at læse for dem og have dialoger om alt, hvad vi ser og gør. Ved at bruge et nuanceret sprog, får børnene et stort ordforråd.

    En dag i dagplejen

    Morgen: Jeg modtager børnene, vi leger stille og roligt. Vi læser, tegner, synger, og holder samling og snakker om, hvad vi skal i dag.

    Formiddag: Vi får lidt formiddagsmad og tager på tur, eller går ud for at lege i haven.

    Midt på dagen: Vi spiser frokost sammen. Det er enten en varm ret eller rugbrød med forskelligt pålæg. Jeg forsøger at styrke børnenes nysgerrighed til at smage nyt. Efter frokost gør vi klar til en middagslur.

    Eftermiddag: Når børnene er vågnet, får de tilbudt frugt. Ved 15-tiden plejer vi at rydde op og gå ud at lege, indtil alle er hentet.