Gå til hovedindhold
Aarhus V

Connie Jeppesen

Indhold

    Velkommen i Connies dagpleje!

    Lidt om min dagpleje

    Vi bor i et lejlighedskompleks, hvor vi har et dejligt stort legeværelse til dagplejebørnene. Derudover er der mange skønne områder og legepladser, som vi også holder af at benytte. Her mødes vi med andre dagplejere og deres børn. Jeg lægger stor vægt på, at både børn og forældre føler sig trygge og velkomne i mit hjem. Jeg prioriterer at gå ture med børnene næsten hver dag.

    Hvad er jeg særligt optaget af?

    Jeg er særligt optaget af at understøtte børnenes udvikling indenfor ”Krop, sanser og bevægelse”. Jeg kan godt lide at høre musik sammen med børnene, lave sanglege og danse.

    Derudover bruger jeg meget naturen til at lade børnene udfolde sig. Jeg er også optaget af at fordybe mig i dialogisk læsning sammen med børnene og finder det værdifuldt at samles om en bog og følge børnenes udvikling.

    I min dagligdag lægger jeg også vægt på at understøtte børnenes selvhjulpenhed med fokus på læring ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Endeligt nyder jeg tiden sammen med børnene på gulvet, hvor er plads til legen.

    Tilbagemeldinger om vores legestuegruppe

    Vi har haft obligatorisk eksternt tilsyn fra Aarhus Kommune i vores legestuegruppe i 2023/2024, hvor vi fik følgende tilbagemeldinger:

    ”Børnene mødes af varme og venlige dagplejere, og alle børn er generelt trygge ved og glade for alle voksne.”

    ”Der udvises gennemgående positive og afstemte følelser for alle børn i børnegruppen. Alle børn oplever signaler og tegn på, at de er velkomne, ønskede og vellidte - af alle dagplejerne. Og alle børn oplever kontakt.”

    ”Børnene mødes med empati og indlevelse og spejles i de følelser, de udtrykker, og de har gennemgående mulighed for at spejle sig i en voksen social rollemodel.”