Dorthe Henriksen
Velkommen i Dorthes dagpleje!
Lidt om min dagpleje
Jeg bor i et skønt hus i Aarhus N med en stor have, som jeg ofte benytter sammen med dagplejebørnene.
Hvad er jeg særligt optaget af?
Jeg er særligt optaget af børns sproglige- og motoriske udvikling. Dette understøtter jeg gennem sproglige læringsmiljøer, hvor jeg bl.a. vægter dialogisk læsning højt.
Derudover benytter jeg ofte naturen, hvor børnene og jeg kan gå på opdagelse sammen, og hvor der er mange muligheder for at understøtte deres motoriske udvikling. Jeg nyder at cykle ture med børnene og besøge legepladser i lokalområdet.
Jeg mødes ofte med andre dagplejere, da jeg også tillægger det værdi at understøtte børnenes sociale kompetencer – både i mindre og større grupper. Jeg er en del af en fast legestuegruppe, som kommer i vores legestue Troldebo, hver tirsdag. Jeg vægter en tryg hverdag med nærhed og omsorg for børnene.
Hverdagen i min dagpleje
Omkring kl. 9:00 tilbydes børnene boller. Om formiddagen er der diverse aktiviteter – leg i haven, tur el.lign.
Ca. kl. 10:30 serveres der frokost – det er som regel rugbrød med forskellige slags pålæg samt grønt - indimellem er det dog også varmt mad som boller i karry, pizza og frikadeller.
Når børnene vågner fra deres lur, tilbydes de boller og frugt.
Hver tirsdag er jeg i legestuen Troldebo sammen med tre andre kolleger. Her har vi en fast tradition med pasta med kødsauce.
Tilbagemeldinger om min dagpleje
Jeg har haft obligatorisk eksternt tilsyn fra Aarhus Kommune af min dagpleje i 2023/2024. Jeg fik bl.a. følgende tilbagemeldinger:
”Dagplejer udviser positive og afstemte følelser for alle børn i børnegruppen. Børnene er tydeligt glade for og trygge ved dagplejer og oplever mange tegn på, at de er velkomne og vellidte.”
”Dagplejeren møder gennemgående børnene empatisk og børnene kan spejle sig i dagplejeren som en rollemodel, der er nærværende, snakker roligt og respektfuldt og viser afstemte følelser alt efter situationen.”
”Der observeres ofte fremragende kvalitet ift. arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling, da børnene får gennemgående støtte og hjælp til at løse opgaver, de er lige ved at mestre på egen hånd.”
Fakta om mig
Adresse: Bethesdavej 27, 8200 Aarhus N
Jeg har været dagplejer siden 1998.
Jeg har tre voksne udeboende børn og to børnebørn.
Mine åbningstider
| Mandag | 06:30 – 16:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:30 – 16:30 |
| Onsdag | 06:30 – 16:00 |
| Torsdag | 06:30 – 16:30 |
| Fredag | 06:30 – 15:30 |
| Lørdag | |
| Søndag |