Gå til hovedindhold

Kvalitetsrapporter

Kvalitetsrapporterne giver indblik i, hvordan kvaliteten for børn og unge udvikler sig, og hvor der er behov for ekstra opmærksomhed.

Indhold

    Arbejdet med at udvikle og følge op på kvaliteten i Børn og Unge er todelt. Den ene del er kvalitetsrapporten, der kommer hvert andet år på henholdsvis 0-6-årsområdet og 6-18-årsområdet. Den anden del består i det løbende og systematiske lokale arbejde. Når vi ønsker at give vores børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at lykkes i livet, er det vigtigt at disse to dele er tæt forbundet.

    Kvalitetsrapporterne står ikke alene, men følges op af lokale læringssamtaler hvert halve år. På læringssamtalerne arbejder dagtilbud, skoler, og fritidstilbud i dybden med lokale fokusområder i relation til kvalitetsrapportens temaer.

    Kvalitetsrapporterne er et centralt element for byrådet, da der er lovpligtigt tilsyn med arbejdspladserne i Børn og Unge. Koblingen mellem tilsyn og lokalt kvalitetsarbejde har vi beskrevet i Børn og Unges ramme for lokal kvalitetsopfølgning og tilsyn.

    Kvalitetsrapport på 0-6-årsområdet

    Formålet med rapporten er at give byrådet et afsæt for at drøfte, hvor og i hvilket omfang, der er behov for tiltag, der kan understøtte dagtilbuddenes kvalitetsudvikling.

    Kvalitetsrapport på 6-18-årsområdet

    Formålet med rapporten er at give byrådet et tilstrækkeligt og meningsfuldt afsæt for at drøfte kvaliteten i Børn og Unges skole- og fritidstilbud.

    Sidst opdateret: 29. august 2023