Overgang til ny Digital Post
Danmark får ny Digital Post den 21. marts. I overgangsperioden kan du ikke sende eller modtage Digital Post.
På grund af overgangen til ny Digital Post kan du ikke sende Digital Post til Aarhus Kommune fra fredag den 18. marts klokken 17 til mandag den 21. marts klokken 9. I denne periode vil du heller ikke modtage Digital Post.
Selvbetjening
Du kan fortsat benytte Aarhus Kommunes selvbetjeningsløsninger i overgangsperioden til ny Digital Post.
Vær dog opmærksom på, at kvittering for gennemført selvbetjeningsforløb kan være forsinket.
Forlængelse af frist
Hvis du har modtaget Digital Post fra Aarhus Kommune, der har svar- eller klagefrist i perioden den 18. - 21. marts 2022, får du forlænget din frist for at svare med tre dage.
Kontakt Borgerservice
Kontakt Borgerservice på tlf. 8940 2222, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp.