WHO KILLED BAMBI x Teater Gruppe 38
Nysgerrige strygere på Teater Gruppe 38
WHO KILLED BAMBI er et erfarent strygerensemble, som siden debuten i 2009 har optrådt og indspillet med en lang række danske og internationale kunstnere - fra Steffen Brandt til Father John Misty og Rod Stewart. Medlemmer er uddannede indenfor klassisk musik, og gruppen er drevet af musikalsk nysgerrighed. Nummeret ”Eva” stammer fra gruppens seneste udgivelse fra 2019.
Teatret Gruppe 38 har eksisteret siden 1972, og er i dag et lille storbyteater, der spiller og præsenterer scenekunst i et intimt format for alle aldre. Gruppe 38 præsenterer både egne forestillinger samt en lang række gæstespil fra ind- og udland. Teatret, som har opnået international berømmelse, ledes af skuespiller og dramatiker Bodil Alling, som i 2018 blev tildelt Statens Kunstfonds livslange hædersydelse for sit kunstneriske arbejde.
Musikalske Postkort er produceret af Aarhus Kommune i samarbejde med SPOT Festival, PROMUS - Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus & Music City Aarhus 2022