Gå til hovedindhold

Havnebadet

Tag en dukkert i Havnebadet eller slap af og nyd stemningen ved vandet i Aarhus Ø.

  • Læs op

Indhold

    Havnebadet er beliggende ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Promenadedækket er åbent døgnet rundt, mens bassinområdet har faste åbningstider.

    Havnebadet er tegnet af den internationalt anerkendte danske arkitekt Bjarke Ingels og er blevet til takket være en donation på 40 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond. 

    Der er en adgangsbegrænsning på 350 personer i bassinområdet. Tjek det aktuelle besøgstal her: Havnebadet (odaa.dk)

    Promenadedækket er åbent hele året døgnet rundt.

    Åbningstider 1. september til 31. maj 2024:

    Lørdag og søndag kl. 08.00-12.00

    Der er i perioden adgang til sauna, springbassinet, omklædning og toiletter samt livreddere til stede i åbningstiden.

    Det er ikke tilladt at opholde sig i bassinområdet uden for åbningstiden.

    Åbningstider 1. juni til 31. august 2024

    Mandag-søndag kl. 10.00-18.00

    Der er i perioden adgang til bassiner, toiletter, omklædning samt udendørsbrusere. TrygFondens livreddere er til stede i åbningstiden.

    Det er en god idé at tjekke badevandsudsigten, inden du tager hjemmefra. På www.badevand.dk kan du finde prognoser for vandkvalitet, vejret og strømforhold for Havnebadet og strandene i Danmark.

    Grønne flag signalerer god kvalitet – røde flag viser, vi fraråder badning.

     

    Tjek badevandsudsigten

    Har du glemt noget, da du var på Havnebadet? Så kan du afhente det i tidsrummet 9-12. Kontakt personalet på stedet.

    Havnebadet består af et 50 meter bassin, et børnebassin med skrå bund, et bassin til juniorer og et springbassin. Derudover er der en sauna og plads til dem, der gerne vil nyde stemningen, solen og udsigten.

    Havnebadet har følgende faciliteter:

    • Særskilt dame- og herreomklædning med omklædningsskabe
      Du skal bruge en hængelås for at låse dine ejendele ind i skabene. Skabene skal tømmes hver dag og du må derfor ikke lade ejendele overnatte i skabet til næste dag. Hvis der hænger en hængelås på et skab, når Havnebadet lukker, bliver låsen klippet over.
    • Fire toiletter samt et handicaptoilet
    • To saunaer
    • Fire bassiner:
      • Et 50 meter bassin med en vanddybde på 2,20 meter
      • Børnebassin med skrå bund og en vanddybde på 30 cm
      • Juniorbassin med en vanddybde på 90 cm
      • Et springbassin på 4 meters dybde med udspringsplatform
    • Udendørsbrusere og vandhaner til drikkevand

    Både promenadedæk samt bassinområde er tilgængeligt for kørestolsbrugere.

    Alle skal have en god oplevelse på Havnebadet. Lyt derfor til livreddernes anvisninger og vis respekt for de andre badene.

    Generelle retningslinjer

    • Færdsel på Havnebadet og badning sker på eget ansvar
    • Børn under 8 år har kun adgang til Havnebadet ifølge en voksen
    • Bassinområdet må kun benyttes i åbningstiden
    • Badetøj er påkrævet
    • Vis hensyn til de andre badegæster og følg altid personalets anvisninger
    • Vi skal gøre opmærksom på, at anlægget er røgfrit og at øl og spiritus ikke må medbringes
    • Brug af grill eller åben ild er ikke tilladt
    • Hunde er ikke tilladt
    Sidst opdateret: 24. oktober 2023