Meld dig syg
Hvis du bliver syg, mens du er ledig, skal du melde dig syg på jobnet.dk på din første sygedag.
Hvis du er i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, skal du også huske at sygemelde dig til din arbejdsgiver.
Når du er sygemeldt modtager du et brev i din digitale postkasse, hvor du får besked på at gå ind på Mit Sygefravær.
Her bliver du bedt om at:
- Ansøge om sygedagpenge, og
- Udfylde et oplysningsskema til brug i jobcentret.
For at støtte dig til hurtigst mulig at komme tilbage til arbejdsmarkedet, vil du blive bedt om at fortælle om din sygdom, og hvor længe du forventer at være syg.
Du skal være opmærksom på, at der er en tidsfrist for, hvornår du senest skal sende dine oplysninger til Mit Sygefravær.
Job Aarhus kan hjælpe dig, hvis du er ledig
Job Aarhus hed tidligere Jobcenter Aarhus. Vi har skiftet navn, men hjælpen er den samme. Job Aarhus hjælper ledige med blandt andet vejledning, virksomhedspraktik og formidling af kontakt til virksomheder.