Job og CV - Jobafklaring
Få hjælp til at afklare dine kompetencer og få sparring på mulige arbejdsområder.
Kig på jobopslag i vores værksted, få hjælp til at lave CV eller få vejledning i at skrive en god ansøgning.
Job & CV er et tilbud til dig, der er sygemeldt og som har brug for vejledning i forbindelse med din tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Henvisning til tilbuddet sker via din job- eller virksomhedskonsulent.
Overvejelser som sygemeldt
Personer, der er sygemeldte i en periode, og som oplever enten midlertidige eller varige skånehensyn kan gå med mange spørgsmål om deres fremtid på arbejdsmarkedet:
- Kan jeg klare mit job, nu hvor min ryg er beskadiget?
- Jeg har været sygemeldt i lang tid - hvad kan jeg egentlig bidrage med på arbejdsmarkedet?
- Er mine kompetencer og min uddannelse forældet eller kan jeg stadig søge jobs inden for min branche?
Hos Job & CV kan vi hjælpe dig med at sætte perspektiv på dine kompetencer og ressourcer i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Forløb hos Job & CV
Job & CV tilbyder individuelle samtaler med en medarbejder, hvor I sammen lægger en plan for dit forløb.
Forløbet tilpasses i samråd med dig, din jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller fastholdelseskonsulent.
Vi har også et værksted med PC'er, hvor du kan arbejde og få hjælp/vejledning.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
I dit forløb kan vi blandt andet hjælpe dig med:
- Udarbejdelse/opdatering af CV på Jobnet
- Afklaring af faglige og personlige kompetencer
- Inspiration til brancheafklaring med udgangspunkt i dine kompetencer, ressourcer og skånehensyn
- Beskrivelse af mulige arbejdsopgaver og jobfunktioner
- Liste over mulige praktiksteder eller jobområder
- Vejledning i jobsøgning i forbindelse med snarlig raskmelding
Job, Sundhed og Ydelse
Vejlby Centervej 52
8240 Risskov
8713 4110
Kontakt Job&CV
Dorte Rand
Mobil: 40 46 34 38
Ulla Nedergaard
Mobil: 20 13 47 31