Gå til hovedindhold

Socialt frikort – for dig der gerne vil arbejde og tjene op til 40.000 kr. skattefrit om året

Med et socialt frikort kan du årligt tjene op til 40.000 kr. skattefrit – uden at det påvirker dine forsørgelsesydelser som fx kontanthjælp, førtidspension eller boligsikring. Hvor meget og hvor ofte du vælger at arbejde, er op til dig at bestemme.

Indhold

    Hvem kan få et socialt frikort?

    Et socialt frikort er for dig, som gerne vil arbejde og har særlige sociale problemer. Aarhus Kommune kan godkende dig til et socialt frikort, hvis du kan svare bekræftende på følgende fire punkter:

    1. Du har særlige sociale problemer. Det kan fx være hjemløshed, et problematisk forbrug med stoffer eller alkohol og/ eller psykiske vanskeligheder som angst eller depression kombineret med sociale problemer
    2. Du er ikke i gang med en ordinær uddannelse og har ikke været under ordinær uddannelse det seneste år
    3. Du har tjent under 10.000 kr. på at arbejde det seneste år
    4. Opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

    For at kunne benytte et socialt frikort fordrer det, at du bliver aflønnet af en arbejdsgiver, som er CVR-registreret.

    Hvordan søger du om at få et socialt frikort?

    Hvis du ønsker at søge om at få tildelt et socialt frikort i Aarhus Kommune, skal du ansøge digitalt via links nedenfor. Du skal logge ind med dit MitID.

    Ansøgning til socialt frikort, hvis du er 30 år eller derover
    Ansøgning til socialt frikort, hvis du er under 30 år

    Hvis du er over 30 år, skal du kontakte:
    Rådgivning og Visitation Voksne
    Grøndalsvej 1b
    8260 Viby
    Tlf.: 89 40 57 22
    Skriv sikkert til Rådgivning og Visitation Voksne

    Hvis du er under 30 år, skal du kontakte:
    Ungecentret - modtagelsesafdeling
    Værkmestergade 3, 1. sal
    8000 Aarhus C
    Tlf.: 89 40 14 44
    Skriv sikkert til Ungecentret, modtagelsesafdelingen

    Har du spørgsmål til socialt frikort, er du også altid velkommen til at rette henvendelse via ovenstående kontaktoplysninger.

    Læs mere om Socialt Frikort på Socialstyrelsens hjemmeside

    Sidst opdateret: 11. marts 2024