Løntilskud i privat virksomhed
Med et løntilskudsjob i en privat virksomhed øger du dine muligheder for at komme i arbejde.
Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, får arbejdsgiveren tilskud til din løn i en afgrænset periode. Det kan være i hele den periode, hvor du er ansat eller som en opstart i en kortere ansættelse eller en fast ansættelse.
Du kan søge et løntilskudsjob i alle private virksomheder. Hvornår du kan starte i et job med løntilskud, afhænger af, hvilken økonomisk hjælp du får.
Husk, at du altid skal have godkendt et job med løntilskud i Job Aarhus.
Arbejdsgivere kan indsende en elektronisk ansøgning om løntilskud gennem programmet VITAS.
Hvornår kan jeg få et job med løntilskud?
Hvis du har været ledig i mere end 6 måneder kan du ansættes med løntilskud i private virksomheder.
Regler for løntilskud
En ansættelse med løntilskud kan etableres inden for alle arbejdsområder, funktioner og stillingsbetegnelser hos private virksomheder.
Sådan gør du
Du kan selv finde og lave en aftale med en virksomhed om at komme i job med løntilskud.
Kontakt
Jobcenter Aarhus
Værkmestergade 5
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 68 00
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 9-14
Torsdag kl. 9-17
Telefontider:
Mandag-fredag kl. 8-15
Torsdag kl. 8-17
Mere om job med løntilskud i privat virksomhed
Job Aarhus kan hjælpe dig, hvis du er ledig
Job Aarhus hed tidligere Jobcenter Aarhus. Vi har skiftet navn, men hjælpen er den samme. Job Aarhus hjælper ledige med blandt andet vejledning, virksomhedspraktik og formidling af kontakt til virksomheder.