Gå til hovedindhold

Tilskud til transport når du søger job

Hvis du skal til en ansættelsessamtale, der ligger mere end halvanden times kørsel fra din bopæl, har du mulighed for at søge om befordringsgodtgørelse.

Indhold

    Jobcenter Aarhus yder under visse betingelser tilskud til befordring i forbindelse med ansættelsessamtaler. Alle ledige bosat i Aarhus Kommune kan søge.

    Du kan få tilskud, hvis:

    • Samtalen foregår i Danmark.
    • Samtalen er om et almindeligt job, et fleksjob eller et job med løntilskud.
    • Der skal som minimum være mere end tre timers transport tur/retur i bil mellem din bopæl og virksomhedens adresse.
    • Du bor i Aarhus Kommune.

    Du skal søge og sende dokumentation senest 30 dage efter, at du har været til samtale.

    Hvor meget kan du få?

    Tilskuddets størrelse svarer til statens lave kilometertakst. Du skal dog altid selv dække de første 200 kroner for hver ansættelsessamtale. Du kan ikke få tilskud, hvis udgiften til kørsel helt eller delvis kan dækkes på anden vis. Det kan fx være, hvis virksomheden, du er til samtale hos, betaler for transporten.

    • Find ruten på Krak.dk
    • Tilskuddets størrelse svarer til statens lave kilometertakst, kr. 2,19 pr. km (2023-takst).
    Ansøg om befordringsgodtgørelse på borger.dk
    Sidst opdateret: 20. august 2024