Gå til hovedindhold

Ledere og iværksættere

Har du ledelseserfaring? Eller overvejer du at starte selvstændig virksomhed eller springe ud som freelancer?

Indhold

    Leder

    Hvis du er ledig fra en stilling med ledelseserfaring, kan du have særlige behov i forhold til din videre karriere. En samtale hos en konsulent med særligt fokus på dig, som er leder, kan være et skridt på vejen til at komme videre. Når du deltager på et af vores forløb for ledere får du personlig sparring, faktuel viden og kendskab til anerkendte redskaber til karriereudvikling.

    Genopfind dig selv - Bliv udfordret - Mød andre ledere - Få din lederfaglighed i spil - Bliv del af et faciliteret ledernetværk

    Iværksætter og freelancer

    Har du iværksætterpotentiale? Hvordan skaber du en bæredygtig forretning? Har du brug for inspiration til innovation og udvikling af den gode ide? Har du brug for hjælp til alt det praktiske ved opstart af egen virksomhed? Hvordan ser dit marked ud? Hvordan sælger du dit produkt eller din ydelse - og til hvilken pris?

    Alt dette og meget mere er spørgsmål, der kræver overvejelser, undersøgelser, beslutninger og handlinger på vejen mod selvstændig beskæftigelse.

    Individuel iværksættersamtale

    Det er muligt at booke en individuel iværksættersamtale ved Jobcenter Aarhus, hvor du i samarbejde med en af vore to specialkonsulenter kan vende din forretningsidé, få sparing og I sammen kan vurdere, om du skal optages på et videre iværksætterforløb. Samtalen kan både være fysisk, digital eller telefonisk, og den bookes inde på jobnet.dk, hvor du også booker andre samtaler ved Jobcenter Aarhus.

    Accelerator

    Drømmer du om at starte din egen virksomhed, men mangler værktøjerne til at komme i gang? Så er Accelerator-forløbet noget for dig!

    I løbet af 8 intensive uger vil du blive klædt på til at realisere din iværksætterdrøm. Det sker gennem professionel sparring, undervisning og hårdt arbejde sammen med andre ambitiøse iværksætter-spirer.

    Du lærer om alt fra personlig ledelse til økonomi, jura, salg, markedsføring, strategi- og forretningsudvikling. Når du er helt skarp på din forretningsmodel, trænes du også i at levere et godt salgspitch.

    Som deltager på Accelerator lærer du at omsætte teori til praksis. Du arbejder med dit eget projekt og tester potentialet af på markedet, samtidig med at du får professionel sparring og støtte fra din følgegruppe. De sidste to uger tilbringer du i en virksomhed, hvor du lærer endnu mere om dit produkt, din målgruppe og den værdi, du skaber med din nye virksomhed.

    Tøv ikke med at tage det første skridt mod din drøm om at blive iværksætter ved at tilmelde dig Accelerator i dag!

    Læs mere om Accelerator i følgende brochure:

    Accelerator folder 2023.pdf

    Hør mere om forløbet i videoen herunder:

    Sidst opdateret: 21. maj 2024