Microsoft certificering på 6 uger: Informationsmøde 23.04.
Nysgerrig på it-branchen? Nu har du en unik mulighed for at opgradere eller få nye it-kompetencer, og dermed stille dig selv bedre i din jobsøgning.

Kom til informationsmøde med tech-giganten Microsoft og Atea d. 23. april fra kl. 10:00-12:0, og hør hvordan certificeringerne kan give dig nye kompetencer til cv’et, samt tips og tricks til hvordan du gennemfører kurset med succes.
Jobcenter Aarhus tilbyder i samarbejde med Microsoft og Atea et 6 ugers forløb, hvor du bliver certificeret i en af følgende:
- Microsoft Cyber Security fundamentals (SC-900)
- Microsoft Azure fundamentals (AZ-900)
- Microsoft AI fundamentals (AI-900)
Forløbet er for dig der har en videregående uddannelse, og som har flair og interesse for IT og teknologi.
Under forløbet får du og din arbejdsgruppe mulighed for sidde hos Atea én dag om ugen og arbejde, hvilket giver dig en enestående mulighed for sparring og netværk.
Tilmeld dig informationsmødet, hvis du vil vide mere om forløbet og de tre certificeringer.
Informationsmøde
Tid: Onsdag den 23. april fra kl. 10:00-12:00
Sted: Atea Aarhus, Tangen 4, 8200 Aarhus N
Til informationsmødet kommer du til at møde konsulenter fra både Microsoft og Atea, der fortæller om de tre certificeringer og deres vej ind i IT-branchen.
Du kan kun deltage i forløbet, hvis du har deltaget i informationsmødet. Du forpligter dig ikke til at tage en certificering hvis du deltager i informationsmødet. Når du tilmelder dig forløbet, vil der være mødepligt.
Forløbet er primært selvstudie, med mulighed for sparring med sin ”studiegruppe” (dem, som tager samme certificering som én selv) samt sparring én gang om ugen hos Atea.
Tilmelding til informationsmødet: Informationsmøde hos Atea: Microsoft-certificeringer
Kontaktperson hos Jobcenter Aarhus
Marit Lyngshede
Faglig koordinator
E-mail: maholy@aarhus.dk