EPICO – Genvej til job i IT-branchen
JobAarhus samarbejder med IT-konsulenthuset EPICO om at få jobsøgende i arbejde inden for IT-området. Læs mere om hvordan du kan komme med i deres database her.
Hvis du gerne vil arbejde inden for IT og gerne vil tættere på virksomhederne, så kan IT-konsulenthuset EPICO måske hjælpe dig på vej. Ved JobAarhus hjælper vi med at screene relevante kandidater til EPICO’s database.
EPICO-IT identificerer, kvalificerer og leverer IT-freelancekonsulenter samt rekrutterer til fastansættelse for både større og mindre virksomheder i hele Norden samt dele af Europa. Du bliver altså ansat ved EPICO i op til seks måneder, hvor du sendes ud til diverse virksomheder, hvorefter størstedelen af EPICO’S kandidater efterfølgende fastansættes.
Hvis du er uddannet inden for de sidste 5 år, kan EPICO’s NextGen-afdeling måske være noget for dig. Du kan både rekrutteres gennem JobAarhus eller selv uploade dit CV direkte til EPICO NextGen-databasen her: https://www.epicogroup.com/da - hvis du uploader dit CV, skal du i LinkedIn-feltet skrive: ”Yasemin Qwasmi, JobAarhus”.
EPICO søger kandidater i alle aldre og både nyuddannede og erfarne profiler. Din uddannelsesmæssige baggrund kan for eksempel være:
- Softwareingeniør (bachelor/kandidat) – (tidligere IKT-ingeniør)
- Datalogi (bachelor/kandidat)
- Datatekniker
- PBA i IT-Sikkerhed
- PBA i Softwareteknologi
- Computer Vision Engineer
- Cand. Merc. BI
- Matematik-Økonomi (SQL, datawarehouse, BI)
- Diplomingeniør Mechatronics
- Diplomingeniør Robotteknologi
- Diplomingeniør i Sundhedsteknologi
- IT-teknolog
Kontakt og tilmelding:
Vil du høre mere eller tilmeldes databasen så kontakt:
Yasemin Qwasmi
Virksomhedskonsulent
M +45 23 74 05 55
Mail: vtv@aarhus.dk – skriv ”Att. Yasemin Qwasmi – EPICO” i emnefeltet og vedhæft CV
Job Aarhus kan hjælpe dig, hvis du er ledig
Job Aarhus hed tidligere Jobcenter Aarhus. Vi har skiftet navn, men hjælpen er den samme. Job Aarhus hjælper ledige med blandt andet vejledning, virksomhedspraktik og formidling af kontakt til virksomheder.