Digitalisering & Forretningsudvikling: Start 29. september 2025, infomøde: 8. september
I samarbejde med Aarhus BSS udbyder Jobcenter Aarhus nu igen forløbet Digitalisering & Forretningsudvikling (tidl. Digital Innovation). Et forløb, som klæder dig på til at kvalificere og deltage i nogle af de mange tværfaglige digitaliseringsprojekter virksomhederne står overfor i dag.

Forløbet varer 6 uger og består af:
- 3 ugers undervisning på højt fagligt niveau på Aarhus BSS.
- Efterfulgt af 3 ugers case-arbejde, hvor man i grupper skal arbejde med en virksomhedscase.
Kurset giver dig en bred viden om digitalisering, og du vil bl.a. se på nogle af de mange udfordringer og muligheder, digitaliseringen giver virksomhederne. Med et teoretisk afsæt får du analytiske værktøjer, modeller og projektledelsesredskaber, som du kan anvende i en digital kontekst. Kurset afsluttes med bevis og præsentation af cases for virksomhederne. Kurset er på højt fagligt niveau og kommer bl.a. ind på følgende områder:
- Forretningsforståelse
- Dataforståelse og hvordan man kan bruge data som beslutningsgrundlag
- Nye organiseringsformer (økosystemer)
- Evaluering og gevinstrealisering af digitalisering
- At analysere og tegne forretningsprocesser
- At håndtere forandringsledelse og projektledelse i en digital kontekst
- At arbejde med brugere, herunder sociale medier og brugerstudier
- At udvikle digitale forretningsmodeller og digital marketing
- Nye teknologier og teknologiforståelse
Hvem kan deltage?
Forløbet er for dig, der har interesse for digitalisering, og måske har du allerede et overordnet indblik og forståelse for digitalisering generelt, men det vigtigste er, at du er engageret, nysgerrig og klar på at lære om digitalisering. Du har en akademisk uddannelse, og er registreret som ledig dagpengemodtager hos Jobcenter Aarhus. Der er ingen krav ift. ledighedslængde, og uddannelsesmæssig baggrund er heller ikke afgørende – det handler mere om at du har motivationen for, og kan se dig sig selv arbejde tværfagligt med digitalisering og meget gerne i en SMV.
Næste forløb starter den 29. september 2025 og foregår ved personligt fremmøde på BSS.
Informationsmøde
Den 8. september 2025. Informationsmødet foregår online via Zoom.
- Deltagelse i informationsmødet er en forudsætning for optagelse på forløbet.
- Bemærk at du efter informationsmødet ansøger om en plads på forløbet.
- Du er dermed ikke sikret en plads blot ved at deltage i informationsmødet.
- Der oplyses om ansøgningsprocessen på informationsmødet.
Tilmelding til informationsmøde
Tilmelding til virksomhedskonsulent Mette Espersen på e-mail: vtv@aarhus.dk - att. Mette Espersen, digitalisering
Kontaktperson hos Jobcenter Aarhus
Virksomhedskonsulent Mette Espersen på mail: vtv@aarhus.dk - att. Mette Espersen, digitalisering
Læs mere i flyeren herunder.
Kontaktpersoner i Jobcenter Aarhus
Mette Espersen
Virksomhedskonsulent
-----------------------------------------
Sophie Handberg Sørensen
Jobkonsulent
-----------------------------------------
Mail: vtv@aarhus.dk - Skriv "Digitalisering & Forretningsudvikling" i emnefeltet
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet