Gå til hovedindhold

Cybersecurity Fast Track - Start: 19.1. 2026 - Infomøde: 11.12. eller 15.12. 2025

Vil du gerne opkvalificere dig inden for cybersikkerhed? Så læs med her...

Indhold

    Hjælp østjyske virksomheder med cybersikkerheden

    Interesserer du dig for IT, kommunikation, compliance, organisationssudvikling og sikkerhed?

    Så er dette forløb måske noget for dig.

    Fra den 19.januar-27.marts kører vi igen det succesrige forløb Cybersecurity Fast Track. Det består af seks ugers intenst kursus- derefter fire ugers praktik i en virksomhed, som har brug for hjælp til cybersikkerheden.

     

    Hvem kan deltage i forløbet?

    Alle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse kan som udgangspunkt deltage – men det kræver at du har interessen for cybersikkerhed, og for at gøre det til en del af din karrierevej. Du behøver ikke at have en IT-uddannelse. Blandt de tidligere deltagere har der været sociologer, pædagoger, arkitekter, pianister og meget andet. Du bliver en del af et godt blandet hold på 30 kandidater.

    Du kan læse mere om forløbet her:

    Bonus Cyber Know How |

     

    Du får kompetencer inden for:

    • Generel cybersecurity
    • Risikovurdering
    • Cyber-awareness-træning
    • Beredskabsplaner
    • NIS-2 og D-mærke-certificeringer

     

    Hvor mange timer pr. uge kræver det at deltage?

    Kurset er intenst, og for nogen er der en meget stejl læringskurve. Det kræver fysisk fremmøde på Katrinebjerg hver dag mellem kl. 8-15 i alle seks uger – og så i uge 7.

    Der er masser af gruppearbejde, så det skal du også være indstillet på.

     

    Hvordan ansøger du om en plads på kurset?

    Du kan kun blive optaget på kurset, hvis du har deltaget på et af de informationsmøder, som kursusudbyderen Happy 42 holder. Her får du også masser af information om forløbet og historier og tips fra tidligere deltagere. Der er begrænsede pladser til informationsmøderne, så skynd dig at booke en plads.

     

    Meld dig til et af de to informationsmøder her:

    Informationsmøde 11.december 2025 kl. 12:30-13:30 i Værkmestergade 5, 4. sal, lokale 4.10: Cybersecurity Fast Track: Informationsmøde 1

    Informationsmøde 15.december kl. 11:30-12:30 i Værkmestergade 5, 4. sal, lokale 4.10:

    Cybersecurity Fast Track: Informationsmøde 2

     

    Har du spørgsmål?

    Send en mail til bilot@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 14. november 2025