Gå til hovedindhold

Marketingmedarbejder

Bliv en del af et af byens teatre, hvor kunst, kultur og innovation går hånd i hånd. Praktikken passer til en dynamisk og engageret kommunikations-/marketingassistent, som skal være med til at styrke kommunikations-aktiviteter og være med til at fremme teatret både lokalt og internationalt.

Indhold

    Teatret tilbyder et inspirerende miljø, hvor ord og kreativitet smelter sammen for at forme fremtidens scenekunst og underholdning.

    Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
    -       Administration af Facebook/Instagram, herunder både betalte og organiske opslag
    -       Evt. introduktion på Tik Tok
    -       Bidrage med udarbejdelse af pressemeddelelser og ideer til presse-vinkler
    -       Assistance med vedligeholdelse og opdatering af teatrets hjemmeside (WordPress) for at sikre en brugervenlig og opdateret online tilstedeværelse
    -       En del af teamet med teaterchef, PR-ansvarlig og eksternt bureau om generel markedsføring og branding
    -       Hjælp til produktion/udarbejdelse af nyhedsbreve (Mailchimp)
    -       Udarbejdelse af forestillingstekster og kampagnebilleder til vores egenproduktioner
    -       Evt. videoproduktion til de sociale medier
    -       Administrationsopgaver i forbindelse med billetsystemet (Billetten) og ifm. gruppesalg
    -       Diverse ad hoc-opgaver, der opstår i en lille og dynamisk arbejdsplads

    Om dig:
    -       Har en uddannelse og/eller erfaring inden for kommunikation, PR og markedsføring
    -       Besidder stærke færdigheder inden for digitale medieplatforme og sociale medier
    -       Er en dygtig kommunikator med evnen til at tilpasse stil og tone til forskellige målgrupper og kontekster.
    -       Brænder for kunst, kultur, underholdning og den betydning den har/kan få i menneskers liv.
    -       Ønsker at arbejde i en værdi-drevet organisation med udsyn mod internationale perspektiver og vækstmuligheder

    Kontaktperson: Helle Veel Høygaard
    Praktik-id: hv429

    Sidst opdateret: 12. juni 2026