Gå til hovedindhold

Arkivar

Vil du være med til at bevare historisk materiale? Så er denne praktik måske noget for dig.

Indhold

    Har du styr på arkivering, digitalisering og den gode historie? Vi søger en engageret historisk projektmedarbejder, der vil stå i spidsen for at opbygge, strukturere og formidle et historisk arkiv for en virksomhed?

    Virksomheden er 127 år og har en spændende historie. Virksomhedens historiske arkiv fylder 30-50 hyldemeter og gemmer på alt fra historiske dokumenter og udgivelser til unikke artefakter.

    Arkivets fortællinger rummer virksomhedens værdigrundlag og eksistensberettigelse – og nu skal det løftes, fremtidssikres og gøres levende!

    Om opgaven:

    Du får det overordnede ansvar for at skabe overblik, struktur og korrekt opbevaring af historiske materiale og samtidig er du er med til at formidle virksomhedens historie aktivt.

    • Digitalisering og sikring: Gennemgå og fremtidssikre materiale på outdatede medier (dias, kassettebånd, VHS, DVD).

    • Indsamling af nyere historie: Sikre og indsamle materiale fra de seneste 10 år, så arkivet er opdateret.

    • Mundtlig historie: Indsamle vidnesbyrd med nuværende og tidligere medarbejdere om virksomheden som bevægelse i bl.a. 70’erne og 80’erne.

    Hvem er du?

    Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for historie, arkivvidenskab, kulturformidling eller lignende.

    Vi lægger vægt på, at du:

    • Har erfaring eller forståelse for arkivering, registrering og korrekt bevaring af fysisk og digitalt materiale.

    • Er struktureret, selvkørende og trives med at få orden på et ustruktureret materiale.

    • Har flair og interesse for formidling.

    • Er praktisk orienteret og klar på at tage fat i arkivlokalet.

    Hvordan/hvornår:

    Hvis du kan se dig selv i ovenstående praktik, så send en kort motiveret ansøgning.

    Opstart i praktik: 2. november (eller deromkring)

    Kontaktperson: Kristina Kossmann

    Praktik-ID: KK1410

    Sidst opdateret: 14. oktober 2026