Kommunikationsmedarbejder
Er du god til at skrive og nysgerrig på AI og digitalisering? Så er denne praktik måske noget for dig!
Du behøver ikke have en teknisk baggrund. Vi leder efter dig, der er god til at kommunikere på skrift, kan gøre komplekse ting nemme at forstå og har lyst til at få erfaring på CV’et med udviklingen af moderne digitale løsninger.
Du kommer til at arbejde med Efterblik, vores AI-understøttede evalueringsplatform til beredskaberne og forsvaret. Din opgave bliver at sætte dig ind i platformens funktioner og omsætte dem til klare FAQ’er, hjælpetekster og brugerguides. Indholdet skal danne det vidensgrundlag, som vores interne AI-assistent trækker på, når den hjælper brugerne. Du får derfor konkret erfaring med en vigtig del af arbejdet bag AI-løsninger: at skabe og strukturere den viden, AI’er skal kunne arbejde med.
Du kommer til at arbejde side om side med vores udviklere, som løbende giver sparring og hjælper dig med at forstå både produktet og den måde, AI-assistenten bruger indholdet på.
Om dig:
- skriver klart og præcist på dansk og/eller engelsk
- er nysgerrig på AI, digitalisering og teknologi
- arbejder selvstændigt og struktureret
Praktikken er på fuld tid, med mulighed for fleksibilitet. Arbejdet foregår på vores kontor i INCUBA, Katrinebjerg, og vi ønsker opstart hurtigst muligt.
Kontaktperson: Virksomhedskonsulent Lisbeth Kaae Holm
Praktik-ID: lkh52