Kommunikationsmedarbejder
Vi er en frivillig forening, der arbejder med at styrke forståelse og fællesskab mellem mennesker på tværs af kultur, religion, etnicitet og lign., og vi søger en praktikant.
Vi laver forumteater og dialogworkshops m.m. på uddannelser, skoler, i boligsociale områder m.m.
Ind imellem holder vi offentlige events – og derudover fællesspisning for og drevet af en meget mikset gruppe af mennesker.
Det er vigtigt for os at det er et emne, som du synes er vigtigt og interessant.
Vi søger en virksomhedspraktikant, som vil tage fat, hvor vi har brug for hjælp.
Det kan være hjælp til at få mere styr på de sociale medier, medlemsstyring, nyhedsbreve, billedkartotek, fundraising, bearbejdning af kvalitative interviews - og opgaver i forbindelse med et offentligt event på Århus Rådhus, som står for døren.
Hvis du er den rette, så aftaler vi dine opgaver, så at de særligt matcher de kompetencer og interesser, som du kommer med.
Din baggrund: Du har typisk læst en kandidat og vil bare gerne ud og have lidt mere erfaring med dig på vejen.
Vi er en frivillig organisation, så din hjælp er meget værdsat. Og du kommer ind i et lille, velkommende miljø. Vi har i tidens løb haft mange praktikanter – og flere er blevet hængende efterfølgende.
Praktik-ID: MS0814
Konsulent: Morten Schwennesen