Forskningsassistent, sundhedsvidenskab
VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT SØGES TIL FORSKNINGSPROJEKT
VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT SØGES TIL FORSKNINGSPROJEKT
Vi søger en virksomhedspraktikant til Projekt Safe-Fit – Test af åndedrætsværn.
Projekt Safe-Fit er et randomiseret kontrolleret studie, der har til formål at undersøge, om medarbejdere, som anvender åndedrætsværn, opnår en korrekt tilpasning af masken, defineret som en fit-faktor. Derudover undersøger studiet, om fit-test kan forbedre tilpasningen af åndedrætsværn både på kort og lang sigt.
Som virksomhedspraktikant bliver du en del af et forskerteam og får mulighed for at opnå praktisk erfaring med forskningsarbejde, dataindsamling og kontakt med deltagere i et klinisk forskningsprojekt.
Dine opgaver som praktikant vil blandt andet være:
• Deltage i planlægning og gennemførelse af feltundersøgelser.
• Hjælpe med praktiske opgaver på undersøgelsessteder.
• Opsætte og håndtere måleudstyr samt hjælpe med upload og systematisering af data.
• Vejlede deltagere i forbindelse med udfyldelse af spørgeskemaer.
• Udlevere informationsmateriale og kommunikere med forsøgsdeltagere.
• Udføre måling af masketilpasning ved hjælp af PortaCount efter oplæring.
• Hjælpe med indtastning, strukturering og kvalitetssikring af data.
• Bidrage til de daglige opgaver i projektet efter behov.
Hvad får du ud af praktikforløbet?
• Erfaring med at indgå i et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital.
• Praktisk erfaring med projektarbejde, dataindsamling, dokumentation og kvalitetssikring.
• Indblik i, hvordan et forskningsprojekt planlægges og gennemføres.
• Mulighed for at udvikle kompetencer inden for samarbejde, kommunikation og strukturering af opgaver.
• Erfaring med at arbejde sammen med forskere og forskellige faggrupper.
• Oplæring i relevante metoder og arbejdsopgaver.
• En værdifuld erfaring til dit CV fra en stor offentlig forsknings- og sundhedsorganisation.
Vi forventer, at du:
• Har lyst til at lære nyt og prøve kræfter med nye opgaver.
• Er struktureret, fleksibel og kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
• Trives med kontakt til mennesker og praktisk arbejde.
• Har interesse for sundhed, arbejdsmiljø, forskning eller dataindsamling.
• Har mulighed for at deltage i feltarbejde og møde tidligt, da nogle undersøgelser foregår om morgenen.
Praktikforløbets rammer
Praktikforløbet aftales i samarbejde med Jobcenter og tilpasses kandidatens behov og muligheder. Forløbet forventes at vare cirka 1-3 måneder med mulighed for tilpasning af timetal efter gældende regler for virksomhedspraktik.
Som virksomhedspraktikant bliver du en del af afdelingen og indgår som en kollega i det daglige arbejde. Du får mulighed for at opleve hverdagen i et forskningsmiljø og deltager i relevante møder, faglige oplæg og øvrige aktiviteter på afdelingen på lige fod med afdelingens medarbejdere.
Du vil blive introduceret til afdelingens arbejdsprocesser og få indblik i, hvordan et forskerteam arbejder med planlægning, gennemførelse og opfølgning på forskningsprojekter. Målet er, at du får erfaring med forskningsarbejde og opnår en forståelse for rollen som forskningsmedarbejder i en klinisk og akademisk organisation.
Kontaktperson: Joan Tjørnhøj Hansen/KL
Praktik-ID: JTH01