Booking af møder og workshops i Job Aarhus
I Job Aarhus kun du som jobsøgende både booke individuelle samtaler, workshops og webinarer - vi glæder os til at se dig!
Møder med Job Aarhus
Som jobsøgende dagpengemodtager skal du løbende til møder ved Job Aarhus. Disse møder kan være i form af en individuel samtale med en jobkonsulent eller i form af en workshop eller webinar.
De første tre måneder af din periode på dagpenge bliver den primære vejledning varetaget af din a-kasse - derefter overgår kontakten til Job Aarhus.
Inden for de første 26 uger af din ledighedsperiode vil der være et tættere kontaktforløb - derefter vil der være færre møder. Du vil løbende blive informeret om, hvornår du skal booke næste møde i Job Aarhus, som også vil fremgå af din frist inde på jobnet.dk.
Alle fysiske møder og workshops foregår i Jægergården, hvor du finder indgangen ved Jægergårdsgade 99, 8000 Aarhus C.