Esbjerg karrieremøde: 8. april - vi sørger for transport og forplejning
Karrieremøde Esbjerg giver dig en unik chance for at hilse på mange af Esbjergs spændende virksomheder.
Kom til karrieremøde i Esbjerg hvor virksomheder og styrelser står klar til at møde dig – og hvor du også kan få rådgivning fra Tilflytterservice i Esbjerg Kommune, hvis du overvejer at flytte efter job.
Messen er gratis og finder sted den 8. april fra 10-13, hvor vi sørger for transport, forplejning, forberedelse og mulighed for vejledning på dagen.
Vi kører fra Musikhuset Aarhus kl. 7:45 og er retur i Aarhus ca. 15:15.
På busturen deltager konsulenter fra Job Aarhus, som hjælper dig med at forberede dig til mødet med virksomhederne. De kan bl.a.:
- Give sparring på dit CV
- Hjælpe dig med at skærpe dit pitch
- Forberede dig på dialogen med virksomhederne
- Dele viden om, hvad arbejdsgiverne lægger vægt på
Virksomheder du møder:
- Blue Water Shipping
- Skattestyrelsen
- Semco Maritime
- Færdselsstyrelsen
- VIKING Life-Saving Equipment A/S
- Esbjerg Kommune
Forberedelsesdag 1. april:
Der er desuden en online forberedelsesdag den 1. april, som hjælper deltagerne med at blive klædt godt på til selve dagen.
Kontaktperson i Jobcenter Aarhus
Job Aarhus kan hjælpe dig, hvis du er ledig
Job Aarhus hed tidligere Jobcenter Aarhus. Vi har skiftet navn, men hjælpen er den samme. Job Aarhus hjælper ledige med blandt andet vejledning, virksomhedspraktik og formidling af kontakt til virksomheder.