Erhverv og personligt lederskab 27. januar 2025 – informationsmøde 14. januar hos DBU Jylland
Boost din jobsøgning! Vil du styrke dit personlige lederskab, udvide dit netværk og arbejde målrettet med din jobsøgning, så du bliver den kandidat, arbejdsgiverne vælger? Så ser her. Du får en personlig mentor, værktøjer til projektledelse, afklaring af dine kernekompetencer og 2 praktikker.
Hvem er du?
"Erhverv og personligt lederskab” er et tilbud til dig med en videregående uddannelse – fx bachelor/kandidat, pædagog, socialrådgiver, folkeskolelærer, uddannelsesvidenskab, innovation og entrepreneurship mv. Din uddannelsesmæssige baggrund er altså ikke afgørende, men da det er i samarbejde med en idrætsorganisation, er det en fordel at have interesse for foreningsliv generelt. Det vigtigste er, at du klar til at udvikle dig selv og er åben for nye jobmuligheder. Målet er, at du kommer i job indenfor dit fagområde eller et – for dig – helt nyt fagområde.
Hvad består forløbet af?
Forløbet afvikles fra den 27. januar til 4. april 2025 (inkl. 2 praktikker og diverse helligdage). Der indledes med undervisning i ledelsesteori, selvindsigt og netværk. Den første praktik gennemføres i et idrætsmiljø; fx en idrætsklub. Den anden i en lille eller mellemstor virksomhed. Alle deltagere vil få en mentor, som følger dem i praktikken.
Tilmelding til informationsmøde:
For at kunne deltage, så er det er en forudsætning, at du deltager i informationsmødet den 14. januar 2025 kl.11.30 hos DBU Jylland, Kileparken 27, 8381 Tilst. Der vil derefter være en kort individuel samtale. Tilmelding sker ved at sende en mail senest 10. januar til vtv@aarhus.dk – "Att.: Nis Kjær Weibel" i emnefeltet.
Læs mere i brochuren herunder:
Kontaktperson i Jobcenter Aarhus
Nis Kjær Weibel
Mail: vtv@aarhus.dk
ATT: Nis Kjær Weibel