Erhverv og personligt lederskab 26. januar 2026 – infomøde 13. januar hos DBU Jylland
Boost din jobsøgning! Vil du styrke dit personlige lederskab, udvide dit netværk og arbejde målrettet med din jobsøgning, så du bliver den kandidat, arbejdsgiverne vælger? Så ser her. Du får en personlig mentor, værktøjer til projektledelse, afklaring af dine kernekompetencer og 2 praktikker.
På kurset kombineres teori og praksis for at styrke dine personlige og professionelle kompetencer samt udbygge dine forbindelser til erhvervslivet og skabe nye jobmuligheder.
Du får redskaber til at udvikle dit personlige lederskab med fokus på selvindsigt og værdibaserede beslutninger. Gennem kurset øges din evne til at reflektere, udvikle dig og handle autentisk og målrettet, så du står stærkere personligt og professionelt.
For at blive optaget på forløbet skal du have deltaget i et obligatorisk informationsmøde. Læs mere under tilmelding.
”Erhverv og personligt lederskab” er et tilbud til personer med en mellemlang eller videregående uddannelse. En del af kurset foregår i en DBU Jyllands klubber eller foreninger, hvorfor det er en fordel, at du har interesse for foreningslivet og se muligheder i det kæmpe netværk, du kan opbygge herigennem.
Kurset varer 11 uger inkl. helligdage og kombinerer undervisning i personligt lederskab med to praktikforløb, der gør dit CV mere konkurrencedygtigt. Den første praktik foregår i en af DBU Jyllands klubber eller foreninger, hvor du sammen med 1-2 andre deltagere løser konsulentopgaver og får faglig sparring.
Den anden praktik er individuel og tilpasses dine jobmål, i en virksomhed der matcher dine kompetencer. Du modtager under hele kurset sparring på din jobsøgning og får adgang til et værdifuldt netværk, der kan bane vejen for din fremtidige karriere.
For at kunne deltage, så er det er en forudsætning, at du deltager i informationsmødet den 13. januar 2026 kl.11.30 hos DBU Jylland, Kileparken 27, 8381 Tilst. Der vil derefter være en kort individuel samtale. Tilmelding sker ved at sende en mail senest 9. januar til vtv@aarhus.dk – "Att.: Nis Kjær Weibel" i emnefeltet.
- Konkret erhvervserfaring fra både klub/forening og en virksomhed på dit CV
- Kursusbevis i det personlige lederskab og -værktøjer på dit CV
- Træning i ansættelsessamtaler
- Kommerciel indsigt og viden om relevante jobfunktioner
- Afklaring af dine kernetalenter, kompetencer og værditilbud til en arbejdsgiver
- Et større professionelt netværk og taktikker til at bruge det
- Værktøjer til projektledelse og koordinering i et team
- Nye gode vaner i en ny hverdag
- Personlige mentorer, der støtter dig i at definere din profil og fastholde din energi og aktivitet
Kontaktperson i Jobcenter Aarhus
Nis Kjær Weibel
Mail: vtv@aarhus.dk
ATT: Nis Kjær Weibel
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet