Erhverv og personligt lederskab 25. august 2025 – informationsmøde 12. august hos DBU Jylland
Boost din jobsøgning! Vil du styrke dit personlige lederskab, udvide dit netværk og arbejde målrettet med din jobsøgning, så du bliver den kandidat, arbejdsgiverne vælger? Så ser her. Du får en personlig mentor, værktøjer til projektledelse, afklaring af dine kernekompetencer og 2 praktikker.
Hvem er du?
"Erhverv og personligt lederskab” er et tilbud til dig med en videregående uddannelse – fx bachelor/kandidat, pædagog, socialrådgiver, folkeskolelærer, uddannelsesvidenskab, innovation og entrepreneurship mv. Din uddannelsesmæssige baggrund er altså ikke afgørende, men da det er i samarbejde med en idrætsorganisation, er det en fordel at have interesse for foreningsliv generelt. Det vigtigste er, at du klar til at udvikle dig selv og er åben for nye jobmuligheder. Målet er, at du kommer i job indenfor dit fagområde eller et – for dig – helt nyt fagområde.
Hvad består forløbet af?
Forløbet afvikles fra den 25. august til 31. oktober 2025 (inkl. 2 praktikker og diverse helligdage). Der indledes med undervisning i ledelsesteori, selvindsigt og netværk. Den første praktik gennemføres i et idrætsmiljø; fx en idrætsklub. Den anden i en lille eller mellemstor virksomhed. Alle deltagere vil få en mentor, som følger dem i praktikken.
Tilmelding til informationsmøde:
For at kunne deltage, så er det er en forudsætning, at du deltager i informationsmødet den 12. august 2025 kl.11.30 hos DBU Jylland, Kileparken 27, 8381 Tilst. Der vil derefter være en kort individuel samtale. Tilmelding sker ved at sende en mail senest 8. august til vtv@aarhus.dk – "Att.: Nis Kjær Weibel" i emnefeltet.
Kontaktperson i Jobcenter Aarhus
Nis Kjær Weibel
Mail: vtv@aarhus.dk
ATT: Nis Kjær Weibel
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet