Det Grønne Akademi: Start 13. april 2026 - Infomøde: 24.03. 2026
Det Grønne Akademi er et 9 ugers virksomhedsrettet case forløb, hvor du bliver opkvalificeret til at arbejde som grøn forandringsagent med cirkulære forretningsmodeller, CO2- og energiregnskab, ressourceoptimering, FN’s 17 Verdensmål, ESG og bæredygtig forretningsforståelse.
Igennem et 9 ugers virksomhedsrettet case forløb, bliver du opkvalificeret til at arbejde med bæredygtighed på et strategisk niveau. Forløbet består af 5 ugers undervisning og 4 ugers virksomhedspraktik.
Du bliver undervist i forskellige teoretiske og praktiske tilgange til grønne forretningsmodeller, FN’s 17 Verdensmål, cirkulær økonomi og CO2-beregninger. I små teams af 2-3 deltagere, bliver du tilknyttet en virksomhed, som du igennem forløbet arbejder med. I løbet af kurset vil I arbejde med at kortlægge og vurdere virksomhedens bæredygtige potentialer og endeligt udarbejde en handlingsplan for implementeringen af grønne tiltag og virksomhedens fremtidige arbejde hen imod en mere bæredygtig forretning.
Næste forløb starter d. 13. april 2026. Perioden er desuden inkl. 4 ugers virksomhedspraktik.
Der er informationsmøde d. 24. marts 2026.
Se venligst link for yderligere informationer og tilmelding til forløbet: Forandringsagenter (aarhus.dk)
Tilmelding til informationsmøde:
Send en mail til vtv@aarhus.dk - att. Martin Kjær (sikkermail)